Nyt navn til Ubuntu release party 2008?

Bidrag til Projektet Ubuntu - her koordinerer vi noget af arbejdet.
Pihl
Indlæg: 1045
Tilmeldt: 13. sep 2006, 15:35
IRC nickname: mpih
Geografisk sted: Århus

Nyt navn til Ubuntu release party 2008?

Indlægaf Pihl » 12. jul 2008, 10:24

Som bekendt udgiver Ubuntu en ny version hvert halve år, og en langtidsunderstøttet version hver andet år, og den 30. oktober 2008 forventes Ubuntu at udgive sin næste version som opfølgning på den langtidsunderstøttede version fra april.

I det danske Ubuntu Community forventer vi at følge op på april måneds succesfulde Release Party i anledning af udgivelsen med endnu et Release Party i København umiddelbart efter udgivelsen af version 8.10 (kaldet Intrepid Ibex (Dristig/Frygtløs Stenbuk)).

Og til det arrangement søger vi et nyt navn. Hvordan synes DU vi skal navngive arrangementet?

Der er to formål med arrangementet:

Det ene formål er et 'indadvendt' formål, møntet på eksisterende brugere af Ubuntu, hvor arrangementet både er en markering af udgivelsen, og hvor der er foredrag mm, som interesserer denne målgruppe.

Det andet formål sigter mere efter nye eller nyere bruger. Det giver sig bl.a. udslag i et oplæg om de nye spændende ting i version 8.10 samt efterfølgende hjælp med installation/andre problemer.

Det er især i forhold til dette det andet formål, at vi gerne vil have et nyt navn til arrangementet. "Release Party" giver nogle forkerte konnotationer, og associationer til en flok nørder, som 'fester' over udgivelsen af et stykke software. Arrangementet er jo ikke en fest, men en anledning for alle os der interesserer for Ubuntu til at mødes, og se på hvad der er nyt, og hvad der er godt.

Så har DU nogle gode forslag til et navn på arrangementet? Det kunne fx være: "Ubuntu Expo 2008/2" (eksempel).

Man kan i øvrigt deltage i både planlægning og udførelsen af arrangementet ved at tilmelde sig mailinglisten, hvor det hele foregår. Det gør man ved at sende en mail til 8.10-fest@freelists.org med emnet: Subscribe

Tilbage til "Projekt: Ubuntu"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 0 gæster