Ubuntu - Linux for mennesker!

Dette afsnit er en introduktion til Ubuntu. Det forklarer Ubuntu-filosofien og dens rødder, giver information om, hvordan du kan bidrage til Ubuntus udvikling og viser, hvordan du får hjælp til Ubuntu.

Ubuntu-logo

Ubuntu er et operativsystem, helt baseret på åben kildekode, bygget omkring Linux-kernen. Ubuntu-fællesskabet er bygget omkring principperne beskrevet i Ubuntu-filosofien: At software bør være tilgængeligt og gratis, at software-redskaber skal være tilgængelige for folk på deres modersmål og uanset eventuelle handicap, og at folk skal have friheden til at ændre deres software, som de har lyst. Af disse årsager:

  • Ubuntu vil altid være gratis, og der er ingen ekstra udgift for den "professionelle version"; vi sørger for, at vores bedste produkter er tilgængelige for alle på de samme gratis og frie vilkår.

  • For at gøre Ubuntu brugbar for så mange mennesker som muligt indeholder Ubuntu det allerbedste, som fri software-fællesskabet kan tilbyde inden for oversættelser og tilgængeligheds-infrastruktur.

  • Ubuntu udkommer regelmæssigt og forudsigeligt. Der kommer en ny udgave hver sjette måned. Man kan bruge den aktuelle stabile udgave eller den aktuelle udviklingsudgave. Hver udgivelse understøttes i mindst 18 måneder.

  • Ubuntu støtter helhjertet principperne bag udvikling af åben kildekode-software (open source). Vi opfordrer folk til at bruge åben kildekode-software, forbedre det og give det videre.

Læs mere på Ubuntu-webstedet.