Hugget fra et andet indlæg. Måske kan du bruge det
Lettere formel editor til OpenOffice
Jeg har et stykke tid gået og tænkt over, om man mon ikke kunne finde en mere moderne formel-editor til OpenOffice (den nuværende formel-editor minder utroligt meget om formel-editoren til det efterhånden aldrende Latex system). Jeg havde håbet på noget der minder om det man har i MS-office.
Men nu har jeg opdaget et fransk plugin til OpenOffice der ser smart ud. Dmath hedder det. Selvom det er fransk findes der en relativt gennemført dansk oversættelse til den menubar man får til sin OpenOffice, så med lidt navigeren rundt finder man efterhånden ud af, hvordan det fungerer. Man skal blot ikke forvente en egentlig manual på dansk eller engelsk - dog findes der en tysk manual på deres hjemmeside.
Efter at have opdaget Dmath er jeg holdt op med at håbe på noget der minder om formeleditoren i MS-office, for dette er ganske enkelt langt, langt hurtigere - også hvis man får lyst til grafisk at afbilde resultaterne.
DMath kan downloades fra
http://www.dmaths.com/ Af en eller anden grund har de glemt at lægge et download link på den "danske" del af hjemmesiden, men man kan fint downloade fra den "engelske" del.
I Ubuntu Downloadede jeg, pakkede ud og fandt mappen "Dmaths3", som jeg åbnede. Herinde fandt jeg installeren "installmono.sh" og så var den sag klaret - installeren finder selv OpenOffice og installerer korrekt.
Installeren bringer et OpenOffice Writerdokument op, med en Dmath menubar. Den fastgør man under de andre Writermenuer - den klæber sig selv fast når man viser hvor den skal være.
For at komme igang anbefaler jeg at man først ser denne hurtige video
http://www.dmaths.com/plaquettes/animation.html
Prøv tingene i videoen. Det næste tip jeg kan tilbyde er at klikke på FR ikonet - så får man god hjælp (på dansk) til at indsætte formler osv. Og så ellers forsøge sig frem med at tegne kredsløb, lave grafer, lave statistik osv.
God fornøjelse - efter et par timers leg er jeg stadig lige imponeret. Og hey - plugin ideen viser igen sin styrke - hvorfor skulle jeg vælge MS-office 2007, når OpenOffice med de rette plugins gør mig langt mere effektiv. Og dette plugin kommer til at spare mig for rigtig mange timers arbejde det næste års tid....