Mandag den 2. november kl. 19-21 på hovedbiblioteket, Århus
Ubuntu Community dag er en dag hver måned, hvor Ubuntu-interesserede mødes, og arbejder med Ubuntu på forskellige måder.
Vi vil kigge på, hvordan vi hjælper Ubuntu-udviklerne ved at sortere i de mange bugs, som hver dag meldes ind. Vi ser på oversættelsesarbejde:
Oversættelse af fri software, men også oversættelse af marketingsmateriale og andet. Og så vil vi kigge på en smule designarbejde.
Mon ikke der også sniger sig et par ord ind om den nye Ubuntu 9.10, selvom vi jo nok venter med det til den 14. november, hvor hele Ubuntu Live!-toget jo ruller til Århus.
Indholdet afgøres i virkeligheden af JER, som møder op. Pointen med UCD Århus er netop, at vi mødes og laver det vi synes er sjovt.

Der er ikke nogen krav om, at du skal være teknisk på et bestemt niveau, at du skal være super-grafiker, eller at du skal have brugt Ubuntu i X
antal år. Hvis du har LYST til at engagere dig lidt i det fantastiske community, som Ubuntu er, så mød op.
ER du tekniker og programmør, så fedt! Enten går du bare sammen med nogen på eget niveau, og arbejder med fx packaging af debian-pakker, eller også bruger du din krudt på at hjælpe os mindre kloge

Til UCD den 2. november vil vi bruge lidt tid på at snakke om, hvad vi vil gøre med UCD fremover. Fx har vi snakket om, at Ubuntu Community Dag
er på hverdagsaftener, mens vi så vil forsøge at lave flere og mere specfikke arrangementer i weekender: Fx kunne vi have en Multimedie-dag
en søndag eftermiddag, hvor vi leger med Gimp, Audacity, Kdenlive og lignende. Eller multimediecentre. Og som ikke nødvendigvis er Ubuntu-specifik, men hvor alle med interesse i fri software og Open Source kan være med.
Så kom den 2. november kl. 19 på hovedbiblioteket og vær med til at sætte gang i Ubuntu-aktiviteterne i Århus!

Medbring din bærbar - der er trådløs netværk til rådighed.
Med venlig hilsen
Martin Pihl
Carsten Agger
Se også: http://www.modspil.dk/itogtech/ubuntu_c ... _rhus.html
-- ubuntu-dk mailing list ubuntu-dk@lists.ubuntu.com https://lists.ubuntu.com/mailman/listinfo/ubuntu-dk