Gør din Ubuntu fri - altså helt fri!

Har du en guide til en funktion eller et program? Har du tips og trick, som du gerne vil dele med andre? Post dem her.
Don S
Indlæg: 473
Tilmeldt: 3. dec 2007, 21:41
IRC nickname: Don_S
Geografisk sted: Melby, Nordsjælland

Gør din Ubuntu fri - altså helt fri!

Indlæg af Don S »

Denne guide vil blive opdateret løbende. Ønsker du at tilføje noget, eller har du kommentarer/rettelser, er du meget velkommen til at skrive her i tråden. Jeg kører selv med en engelsk-sproget installation, og jeg har for så vidt muligt, forsøgt at bruge de oversættelser, jeg mener bliver brugt i den danske udgave, men der kan være et par slippere. Jeg har skrevet den engelske vending i parentes ud for, eller helt undladt den danske, i de tilfælde hvor, at jeg er usikker. Hvis nogen kan fortælle hvad den danske oversættelse er, skal jeg nok rette det.

Når man snakker om fri software, er der det man kalder de fire grundlæggende friheder; fire ting der skal være til stede, for at man kan kalde det fri software. De blev oprindeligt fremlagt af RMS (Richard M. Stallman), og er blevet præsenteret i flere former siden. Dette er de fire former for frihed, som defineret af FSF (Free Software Foundation):
  • Friheden til at køre programmet til ethvert formål (frihed 0).
  • Friheden til at studere, hvordan programmet virker og forandre det til dine behov (frihed 1). Adgang til program-koden er en betingelse for dette.
  • Friheden til at redistribuere kopier, så du kan hjælpe din nabo (frihed 2).
  • Friheden til at forbedre et program og udgive dine forbedringer til offentligheden, så hele samfundet har gavn af det (frihed 3). Adgang til program-koden er en betingelse for dette.

Ubuntu er ikke fri software, i følge den definition. Så den letteste metode, til at få et 100% frit operativ system, ville være slet ikke at anskaffe sig Ubuntu i første omgang. Hvis det er den metode man ønsker, men man stadig gerne vil have et system, der mere eller mindre ligner Ubuntu, vil gNewSense være et godt sted at starte. Den nuværende udgivelse er baseret på Ubuntu 8.04 (Hardy Heron), og er 100% fri for lukket software, både i repositories'ne og i installationen. Men det er ikke det, denne guide handler om. Denne guide handler om, hvordan du kan undgå proprietært software på din Ubuntu installation.
OBS: Jeg vil gøre opmærksom på, at der vil være ting, der ikke vil virke, når du udelukkende bruger fri software. Mange Flash applikationer og video-afspillere vil ikke virke, da de baserer sig på lukket teknologier. Hvis du afhænger af proprietær software, vil jeg anbefale, at du laver backup af alt, eller opretter en sekundær partition til at afprøve guiden på, før du fjerner al din lukkede software.

Første trin: Linux
Den Linux kerne, som bliver installeret med Ubuntu er ikke fri. Den indeholder såkaldte "binary blobs", firmware hvor kildekoden ikke er tilgængelig. Men du behøver ikke at blive bange, det kan løses relativt nemt. På følgende side, kan du finde de nødvendige pakker, for at erstatte din ikke-frie kerne, med en 100% Linux kerne (32-bit): http://aligunduz.org/gNewSense
Har du 64-bit, burde følgende pakker virke (har ikke testet dem):
http://archive.trisquel.info/trisquel/p ... _amd64.deb
http://archive.trisquel.info/trisquel/p ... _amd64.deb
(Taget fra Trisquel GNU/Linux.)

Andet trin: Software kilder
Ubuntu tillader, at du installerer lukket software, gennem deres repositories. Dit bedste bud på at forhindre dette, er at slå de repositories, der indeholder den lukkede software fra: Gå ind i System -> Administration -> Softwarekilder (Software Sources). slå alt bortset fra main og universe fra.

Tredje trin: Firefox
Slet Firefox. Firefox, Mozilla og Thunderbird (+mere) er "restriktive" varemærker, og Firefox indeholder proprietært grafisk materiale, der gør, at det ikke er 100% fri software.
Der er mange andre glimrende alternativer, men hvis du dog stadig ønsker Firefox's funktionalitet, så er IceCat (tidligere kendt som IceWeasel) det bedste bud. For at installere IceCat, skal du tilføje følgende repositories (fra GNU projektet):

Kode: Vælg alt

deb http://gnuzilla.gnu.org/download/debian deltah-icecat universe main
deb-src http://gnuzilla.gnu.org/download/debian deltah-icecat universe main

Derefter skal du skrive i terminalen:

Kode: Vælg alt

sudo apt-get update
sudo apt-get upgrade
sudo apt-get install icecat

For at tilføje et menupunkt, skal du gå ind i System -> (Preferences) -> Hovedmenu (Main Menu) og tilføje et nyt punkt, under Internet. Her skriver du:

Kode: Vælg alt

 Type: Applikation (Application)
Navn: GNU IceCat
Kommando: icecat %u
Kommentar: GNU IceCat Web Browser

Download dette billede, og læg det i en mappe, som du ikke har planer om at rykke, og sæt menupunktets billede, til at pege på det billede, du lige har hentet.

Fjerde trin: Flash og Java
Hvis du ikke allerede har gjort det, skal du fjerne de proprietære Flash og Java pakker, som bliver foreslået, når du bruger Firefox. Åbn en terminal og skriv:

Kode: Vælg alt

sudo apt-get remove flashplugin-nonfree sun-java6-jre sun-java6-jdk sun-java6-plugin sun-java6-bin

(Skriv endelig, hvis jeg har glemt noget her, kan ikke tjekke lige nu)
Derefter installerer du Gnash, OpenJDK og IcedTea:

Kode: Vælg alt

sudo apt-get install mozilla-plugin-gnash icedtea-gcjwebplugin mozplugger

Derefter linker vi OpenJDK/IcedTea, Totem og PDF-læser til IceCat:

Kode: Vælg alt

sudo ln -s /usr/lib/jvm/java-6-openjdk/jre/lib/i386/gcjwebplugin.so /usr/lib/icecat-3*/plugins/
sudo ln -s /usr/lib/totem/gstreamer/libtotem-complex-plugin.so /usr/lib/icecat-3*/plugins/
sudo ln -s /usr/lib/mozilla/plugins/mozplugger.so /usr/lib/icecat-3*/plugins/


Til at se YouTube videoer, virker Gnash pt. ikke. For at gøre op med dette, er der lavet et Greasemonkey script (en udbygning på IceCat), der tillader at se og downloade YouTube videoer. Åbn IceCat og hent Greasemonkey herfra:
https://addons.mozilla.org/en-US/firefox/addon/748
Genstart IceCat. Derefter installerer du Greasemonkey scriptet herfra:
http://userscripts.org/scripts/show/38074

Femte trin: Undgå lukket software!
Dit system er nu (forudsat, at du ikke har installeret lukket software på forhånd), mere eller mindre fuldkommen frit. Men det vil det ikke nødvendigvis altid være. Når Canonical kommer med en ny Linux kerne i deres opdateringer, vil den (højst sandsynligt) indeholde lukket software. Der er to løsninger på dette, enten at lade være med at installere opdateringerne eller manuelt sætte GRUB til at boote op med din frie Linux kerne: Skrev i terminal:

Kode: Vælg alt

sudo gedit /boot/grub/menu.lst

Find det sted hvor der står: ## ## End Default Options ##. Der vil du se en række linjer, hvor der står title, root, kernel og initrd (og måske quiet). Aflæs positionen for linux-libre (libre-fshoppe) kernen (antallet af pladser fra toppen (bemærk, den første på listen er 0)), og find nær toppen af filen det sted hvor der står "default", samt et tal ud for. Ændr tallet til den position du har aflæst og gem filen.

- Sakse "Don S" Dalum
Senest rettet af Don S 13. apr 2009, 17:20, rettet i alt 1 gang.
Billede

Billede Billede
Jakob77
Indlæg: 889
Tilmeldt: 19. dec 2008, 15:52
IRC nickname: Jakob77

Re: Gør din Ubuntu fri - altså helt fri!

Indlæg af Jakob77 »

Don S

Mange tak for denne guide. :)

Jeg ved ikke helt med kernen, men ellers vil jeg prøve den ved først kommende lejlighed, hvor jeg har en nyinstalleret maskine. Det bliver nok 9.04

Hvis jeg ikke synes, at det virker godt nok på min Ubuntu-maskine, skal jeg så udføre en afinstallering, før jeg kyllinger over på de ufrie programmer..?
Brugeravatar
Christian.Arvai
Admin
Indlæg: 10724
Tilmeldt: 26. apr 2008, 19:27
IRC nickname: Christian_Arvai
Geografisk sted: Holeby - Lolland

Re: Gør din Ubuntu fri - altså helt fri!

Indlæg af Christian.Arvai »

Hej :)


Jeg er lidt nysgerrig nu, men hvis man følger din udemærkede guide, kan det så give problemer, hvis man så derefter også bruger thj01´s trin for trin guide eller VLC guiden ? (feks. mangler medibuntu og ubuntu restricted extras).

Jeg kunne også godt tænke mig at vide, hvordan DR nettv fungerer i vlc - med den opsætning som du beskriver og om mediaplayerne (både vlc og totem), er fuldt understøttet til alle filformater ? .
Med venlig hilsen Christian

"We can only see a short distance ahead, but we can see plenty there that needs to be done." -- Alan Turing
soundpartner
Indlæg: 3461
Tilmeldt: 27. sep 2008, 23:51
IRC nickname: sound
Geografisk sted: København

Re: Gør din Ubuntu fri - altså helt fri!

Indlæg af soundpartner »

christian.arvai skrev:Hej :)


Jeg er lidt nysgerrig nu, men hvis man følger din udemærkede guide, kan det så give problemer, hvis man så derefter også bruger thj01´s trin for trin guide eller VLC guiden ? (feks. mangler medibuntu og ubuntu restricted extras).

Jeg kunne også godt tænke mig at vide, hvordan DR nettv fungerer i vlc - med den opsætning som du beskriver og om mediaplayerne (både vlc og totem), er fuldt understøttet til alle filformater ? .

jeg kan jo så byde ind og sige at danske netbank og mange andre netbanker ikke vil fungere...
jeg har nu prøvet guiden og dr nettv virker heller ikke...

det er helt sikkert en fin guide hvis man af ideologiske årsager mener at software skal være 100% frit osv.

jeg vil nu alligevel sammenligne det lidt med det f.eks at være vegetar og ikke spise kød for det er synd for de små stakkels dyr, eller at være med i en nyreligiøs sekt.
Det er en ideologi som man frivilligt vælger at følge men man skal så også være opmærksom på at når du vælger ideologi til så vælger du muligheder fra.
Selvudnævnt guru når det drejer sig om mobilt bredbånd

Webmaster og stifter af:
Billede
Hvor du finder scripts til en hver situation

Billede
Don S
Indlæg: 473
Tilmeldt: 3. dec 2007, 21:41
IRC nickname: Don_S
Geografisk sted: Melby, Nordsjælland

Re: Gør din Ubuntu fri - altså helt fri!

Indlæg af Don S »

Ja, jeg bør måske gøre opmærksom på, at der vil være mange ting, som ikke vil fungere, når du "befrier" din computer for proprietær software. Så må man gøre op med sig selv, om det er nogle ofre man er villige til at lave.

Fri software (og fri kultur) er en politisk ideologi. Det er et spørgsmål om morale og etik, og beskæftiger sig med ét specifikt politisk og lovmæssigt emne: Intellektuelt ejerskab, eller bedre beskrevet, intellektuelle restriktioner. Det handler med andre ord, om friheden til at tænke og udtrykke hvad man vil, på den måde man har lyst til at gøre det.
Software er viden om, hvordan man får en computer til at gøre, det man gerne vil have den til at gøre. Denne viden kan sammenlignes med viden om at lave mad, at tænde et bål eller noget så basalt som matematik og sprog.
- Bruger man proprietær software, støtter man tilbageholdelse af viden.
- Bruger man fri software, støtter man adgang til viden.
At sammenligne dette med en religiøs sekt er useriøst. Religion er en idé om, hvordan den materielle verden, mennesket og "Det Overnaturlige" er skruet sammen. Fri software er en idé om, hvordan en brøkdel af samfundet bør være skruet sammen.

At sige, at man vælger noget fra ved at følge en ideologi, er fuldkommen korrekt. Problematikken i det er, at man ved ikke at følge fri software også følger en ideologi. Man kan ikke undgå at følge en ideologi, hvadend det er sin egen personlige "jeg-er-ligeglad-til-en-hvis-grad"-ideologi, eller om man slutter sig til en større gruppe med samme overbevisning. Den generelle tendens blandt GNU/Linux brugere er, at de vægter funktionalitet over frihed. Denne guide er til folk, der vægter friheden over funktionaliteten, og folk bør være parate og klar til, at nogle ting ikke vil virke.
Billede

Billede Billede
soundpartner
Indlæg: 3461
Tilmeldt: 27. sep 2008, 23:51
IRC nickname: sound
Geografisk sted: København

Re: Gør din Ubuntu fri - altså helt fri!

Indlæg af soundpartner »

Don S skrev:Ja, jeg bør måske gøre opmærksom på, at der vil være mange ting, som ikke vil fungere, når du "befrier" din computer for proprietær software. Så må man gøre op med sig selv, om det er nogle ofre man er villige til at lave.

Fri software (og fri kultur) er en politisk ideologi. Det er et spørgsmål om morale og etik, og beskæftiger sig med ét specifikt politisk og lovmæssigt emne: Intellektuelt ejerskab, eller bedre beskrevet, intellektuelle restriktioner. Det handler med andre ord, om friheden til at tænke og udtrykke hvad man vil, på den måde man har lyst til at gøre det.
Software er viden om, hvordan man får en computer til at gøre, det man gerne vil have den til at gøre. Denne viden kan sammenlignes med viden om at lave mad, at tænde et bål eller noget så basalt som matematik og sprog.
- Bruger man proprietær software, støtter man tilbageholdelse af viden.
- Bruger man fri software, støtter man adgang til viden.
At sammenligne dette med en religiøs sekt er useriøst. Religion er en idé om, hvordan den materielle verden, mennesket og "Det Overnaturlige" er skruet sammen. Fri software er en idé om, hvordan en brøkdel af samfundet bør være skruet sammen.

At sige, at man vælger noget fra ved at følge en ideologi, er fuldkommen korrekt. Problematikken i det er, at man ved ikke at følge fri software også følger en ideologi. Man kan ikke undgå at følge en ideologi, hvadend det er sin egen personlige "jeg-er-ligeglad-til-en-hvis-grad"-ideologi, eller om man slutter sig til en større gruppe med samme overbevisning. Den generelle tendens blandt GNU/Linux brugere er, at de vægter funktionalitet over frihed. Denne guide er til folk, der vægter friheden over funktionaliteten, og folk bør være parate og klar til, at nogle ting ikke vil virke.

det er alt sammen ganske fint, men så går jeg ud fra at du heller aldrig ser tv, hører radio, ser videoer på youtube, køber musik hverken online eller i pladebutikker. jeg går ud fra at du KUN hører musik stillet til rådighed af folk der fraskriver sig alle rettigheder så som ophavsret osv.
du kan heller ikke læse bøger, se på vebsider eller andet med mindre alle skribenter af disse ting har freskrevet sig sin ophavsret.

ja sorry men har man sagt A må man også sige B
Selvudnævnt guru når det drejer sig om mobilt bredbånd

Webmaster og stifter af:
Billede
Hvor du finder scripts til en hver situation

Billede
Don S
Indlæg: 473
Tilmeldt: 3. dec 2007, 21:41
IRC nickname: Don_S
Geografisk sted: Melby, Nordsjælland

Re: Gør din Ubuntu fri - altså helt fri!

Indlæg af Don S »

soundpartner skrev:det er alt sammen ganske fint, men så går jeg ud fra at du heller aldrig ser tv, hører radio, ser videoer på youtube, køber musik hverken online eller i pladebutikker. jeg går ud fra at du KUN hører musik stillet til rådighed af folk der fraskriver sig alle rettigheder så som ophavsret osv.
du kan heller ikke læse bøger, se på vebsider eller andet med mindre alle skribenter af disse ting har freskrevet sig sin ophavsret.

ja sorry men har man sagt A må man også sige B

Lige for tiden eksperimenterer jeg rent faktisk med det. Jeg hører kun musik og læser kun bøger udgivet under en åben licens. Den største problematik i dette er, at der pt. ikke eksisterer en hjemmeside, der kører på fri software, hvor folk kan uploade fri kunst, men dette har jeg for nylig startet et projekt op, for at løse (stadig i et meget tidligt stadie). Jeg må indrømme, at jeg har set fjernsyn (på fjernsynet), men den eneste radio jeg hører, er i form af podcasts, også udgivet under åbne licenser. Mit mål er at finde ud af, om fri kultur er nået til det punkt, hvor at det kan erstatte mine behov fuldkommen. Og indtil videre ser det lovende ud. Det eneste problem jeg har er i skolen, hvor jeg er tvunget til at have trådløs forbindelse til min Eee, samt at bruge skolens medie til at uploade undervisningsmateriale (Fronter), og det nager mig slemt.

Men som sagt, så er det et spørgsmål om prioritering, og jeg har ikke noget imod folk, der foretrækker funktionalitet over frihed, og jeg forstår dem fuldt ud. Og jeg støtter også Ubuntu projektet i denne forstand - det er trods alt LANGT mere frit end både Windows og Mac, og hvis ikke det var for funktionaliteten, så ville der utvivlsomt have været færre hardware producenter, der havde valgt at udgive deres specifikationer under en fri licens.

Jeg synes at denne tråd har taget en drejning over mod, at handle om mig og hele fri kultur ideologien, snarere end hvad guiden reelt handler om, nemlig hvordan man fjerner al lukket software fra sin Ubuntu installation. Jeg vil foreslå, at hvis man ønsker at diskutere fri kultur nærmere, at man opretter en separat tråd om emnet, i et andet forum.
Billede

Billede Billede
Jakob77
Indlæg: 889
Tilmeldt: 19. dec 2008, 15:52
IRC nickname: Jakob77

Re: Gør din Ubuntu fri - altså helt fri!

Indlæg af Jakob77 »

Don S

Glemte du ikke at svare på det om afinstallation..?

Og giver du et praj i tråden, når DR og Youtube bliver mere kompatible..? :)

Jeg er meget imponeret af dit arbejde for mere fri software. Hvis vi er nok, som går med på den, så er der ingen tvivl om, at det vil flytte endnu flere grænser.
DR og Youtube vil da ikke have siddende på sig, at de ikke kan nå deres kunder, og bankerne vil også gerne kunne betjene alle osv.. :)
Jeg beklager, at du blev udsat for et surt opstød i tråden, det fortjener du absolut ikke.
Don S
Indlæg: 473
Tilmeldt: 3. dec 2007, 21:41
IRC nickname: Don_S
Geografisk sted: Melby, Nordsjælland

Re: Gør din Ubuntu fri - altså helt fri!

Indlæg af Don S »

Jakob77 skrev:Don S

Glemte du ikke at svare på det om afinstallation..?

Og giver du et praj i tråden, når DR og Youtube bliver mere kompatible..? :)

Jeg er meget imponeret af dit arbejde for mere fri software. Hvis vi er nok, som går med på den, så er der ingen tvivl om, at det vil flytte endnu flere grænser.
DR og Youtube vil da ikke have siddende på sig, at de ikke kan nå deres kunder, og bankerne vil også gerne kunne betjene alle osv.. :)
Jeg beklager, at du blev udsat for et surt opstød i tråden, det fortjener du absolut ikke.

Hvis du installerer en ny kernel, kan du med GRUB (følg instrukserne i bunden af guiden), boote op med den "normale" kerne.
YouTube fungerer med det Greasemonkey script, som jeg også linker til i guiden, og ellers har Totem et plugin (Edit -> Plugins) kaldet YouTube browser, der gør det muligt at søge efter og afspille YouTube videoer, uden at besøge YouTube's hjemmeside, gennem Totem.
EDIT: DR's NetTV virker med Totem (Xine).
Brug følgende streams til at afspille DR1 og DR2 (i Totem (Xine): (Movie) -> (Open Location)):
DR1: mmsh://video.dr.dk/dr1?MSWMExt=.asf
DR2: mmsh://video.dr.dk/dr2?MSWMExt=.asf
Billede

Billede Billede
Warhawk
Indlæg: 1214
Tilmeldt: 29. maj 2008, 22:41
Geografisk sted: Esbjerg

Re: Gør din Ubuntu fri - altså helt fri!

Indlæg af Warhawk »

Jakob77 skrev:Og giver du et praj i tråden, når DR og Youtube bliver mere kompatible..? :)

Jeg er meget imponeret af dit arbejde for mere fri software. Hvis vi er nok, som går med på den, så er der ingen tvivl om, at det vil flytte endnu flere grænser.
DR og Youtube vil da ikke have siddende på sig, at de ikke kan nå deres kunder, og bankerne vil også gerne kunne betjene alle osv.. :)
Jeg beklager, at du blev udsat for et surt opstød i tråden, det fortjener du absolut ikke.

Først må jeg vel hellere sige at dette ikke er et surt opstød :lol:

Har set at Don S lige fik med at youtube og DR nu fungerer, hvilket jo er positivt. Ellers er det min erfaring at de "store" sådan set vil blæse på at der sidder en lille håndfuld på nogle få tusinde brugere som ikke kan se deres sider. Vi betyder intet for dem, da hovedparten af brugerne alligevel kører Windows. Ideologi er ganske udmærket, men desværre ikke noget der for alvor rykker. Det er naivt at tro, at vi kan lave om på særlig meget. Selv samtlige Linux brugere (alle grene af Linux) udgør stadig kun ca. 1% af alle PC'ere. Man skal også være realistisk.
/Michael
---

Ubuntu 14.04 64-bit - XFS Lenovo ThinkPad W520 | i7-2860 Quad | nVidia Quadro 2000M | 16GB DDR3 RAM | 256GB Patriot Extreme Performance Warp SSD
Jakob77
Indlæg: 889
Tilmeldt: 19. dec 2008, 15:52
IRC nickname: Jakob77

Re: Gør din Ubuntu fri - altså helt fri!

Indlæg af Jakob77 »

Warhawk

Nej, jeg har bestemt heldigvis aldrig set dig være ude på at dræbe andres gode initiativer ved at sammenligne arbejdet for fri software med en religiøs sekt.

Jeg kan godt se, at 1% af alle PC'er ikke er så stor en andel.
Men en lille bank eller sparekasse vil måske alligevel kunne gøre sig stor på at tiltrække den slags kunder, og sker det først, så ruller lavinen i Ubuntus favør, for så vil alle de andre nok også være med. :D



christian.arvai skrev:Jeg er lidt nysgerrig nu,


Ja, det er jeg også. Perspektivet er OK.
Tænk, om det bliver sådan en dag, at vi får det hele sammen med Ubuntu-installationen, så vi slet ikke behøver at hente ufri software alle mulige mærkelige steder, for at få tingene til at virke. :D

Du er redaktør, kan du ikke lige fikse det for os..? :wink:
soundpartner
Indlæg: 3461
Tilmeldt: 27. sep 2008, 23:51
IRC nickname: sound
Geografisk sted: København

Re: Gør din Ubuntu fri - altså helt fri!

Indlæg af soundpartner »

Don S skrev:
Jakob77 skrev:Don S

Glemte du ikke at svare på det om afinstallation..?

Og giver du et praj i tråden, når DR og Youtube bliver mere kompatible..? :)

Jeg er meget imponeret af dit arbejde for mere fri software. Hvis vi er nok, som går med på den, så er der ingen tvivl om, at det vil flytte endnu flere grænser.
DR og Youtube vil da ikke have siddende på sig, at de ikke kan nå deres kunder, og bankerne vil også gerne kunne betjene alle osv.. :)
Jeg beklager, at du blev udsat for et surt opstød i tråden, det fortjener du absolut ikke.

Hvis du installerer en ny kernel, kan du med GRUB (følg instrukserne i bunden af guiden), boote op med den "normale" kerne.
YouTube fungerer med det Greasemonkey script, som jeg også linker til i guiden, og ellers har Totem et plugin (Edit -> Plugins) kaldet YouTube browser, der gør det muligt at søge efter og afspille YouTube videoer, uden at besøge YouTube's hjemmeside, gennem Totem.
EDIT: DR's NetTV virker med Totem (Xine).
Brug følgende streams til at afspille DR1 og DR2 (i Totem (Xine): (Movie) -> (Open Location)):
DR1: mmsh://video.dr.dk/dr1?MSWMExt=.asf
DR2: mmsh://video.dr.dk/dr2?MSWMExt=.asf

det er jo ikke dr nettv men alternative streams... hvis dr nettv skal virke så kræver det at man følger siden, trykker på et link og så popper det op i et vindue lige som det er tiltænkt... jeg er med på at dons og andre "nørder" fint kan finde hacks og workarounds men det er altså ikke fint for størstedelen af værdens computerbrugere... vælger du 100% fri software til som her så vælger du også det at det "bare virker" fra.

det jeg mener er at maks 1% af alle computere kører linux. de resterende bruger hovedsageligt windows for det "virker bare som de er vand til" ud af den ene procent der bruger linux der er der måske igen 1 % for hvem dette vil være det rigtige. de resterende 99% de ser muligheden velkommen og kan måske enda lide ideen, men når det kommer til stykket så skal det bare virke.

da jeg læste guiden tænkte jeg fedt nok men vil det virke. jeg fulgte guiden og der var 2 for mig væsentlige ting der ikke virkede.
nu fik jeg "konen" til at læse guiden og hun er enig i at den er skrevet med ja-hatten på som om det her det er bare super godt. men det er det altså ikke for hr og fru jensen som bladrer forbi guiden i forbindelse med et nyt bekendskab med ubuntu.

nu hvor vi er ved det så så kommer der lidt oftopic her og så må admin splitte det ud hvis det er for offtopic.
jacob: denne er lige til dig (men også til dons og andre) jeg er ikke her på forum for at svine folk til. jeg er her for at hjælpe. men der er flere sider i at hjælpe... der er dons her og nu, men der er også alle de mange mennesker der i fremtiden læser tråden.
jeg er ikke i tvivl om at dons fint kan klare de udfordringer der er i denne tråd, men det vil der være mange af de kommende læsere der ikke kan og de skal have allt relevant info så de ved hvad de går ind til for ellers resulterer det bare i mere og til dels unødvendigt arbejde til de få personer på forum der trækker det store læs.

Jacob. jeg har blokket dig og læser kun få af dine indlæg når jeg ser dem quoted osv, og af og til kommer jeg til at læse lidt hist og her. jeg har set flere angræb på min person fra din side og det syntes jeg du skal lade være med. i DIT eksempel har du en opgave som du vil have løst... jeg og andre har serveret flere links og hints til dig så du kunne lære at løse dine problemer selv, men det ser ud som om du bare ønsker at vi andre skal lave det for dig. det lærer DU ikke noget af.. den primære grund til at jeg ikke ønsker at læse dine indlæg er at jeg er en af dem der bruger meget tid her inde på at hjælpe andre. jeg har lavet mange guides og yder også support på chatten. jeg føler at jeg bruger min tid bedst på at hjælpe dem der dels vil hjælpes, men også dem der måske ikke har så luksusbetonede problemer som nogle af dem du har med dit menusystem.
jeg ku sgu sikkert på en aften sætte mig og strikke noget sammen som resulterede i et lille script som kan alt det du vil og som ville installere alle de ting du er ude i, men igen det lærer DU ikke noget af.... giv en mand en fisk og han går mæt i seng i dag. lær ham at fiske og han går mæt i seng resten af livet...
hvis folk bliver støt af ovenstående så undskylder jeg mange gange. det er på ingen måde meningen, men detsværre kan jeg ikke lyve eller pakke tingene ind. en skovl er en skovl, og en spade er en spade. sandheden skal frem så bliver vi alle glade
Selvudnævnt guru når det drejer sig om mobilt bredbånd

Webmaster og stifter af:
Billede
Hvor du finder scripts til en hver situation

Billede
leifdk1978
Indlæg: 16
Tilmeldt: 1. jun 2008, 17:23
IRC nickname: leifdk1978
Geografisk sted: hvalpsund

Re: Gør din Ubuntu fri - altså helt fri!

Indlæg af leifdk1978 »

som ny (rimelig), ubuntu bruger må jeg vist give mit b 7 med.
Krav til et styre system.
1 gratis.
2 stabilt.
3 give mulighed for at afprøve ny interesser.

ubuntu giver mig det som det er,
men ja støtter op om fri software, og ja bruger så mange åbne ting som jeg kan.
Men ja har i dette tilfælde har jeg penge investeret i et poker site, som kræver suns java.
Ja elsker ff3(firefox 3) syntes det er en lækker browser, så der for bruger jeg den
men ja min hjemme side jeg roder lidt med er i w3c standard.
Mit ynglings sprog er python (oppen source som jeg forstå det)
men ja i sidste ende må man indse at closed source, er det hærskende måde for ting på nettet.
Derfor ser jeg lidt ligeglad på det så længe det funker under ubuntu,
men ja alt jeg prøver at lave følger åbne standarder og åbne sprog.
ps undskyld for grama fejl er medium ordblind
så jeg er lidt et behage dyr og ja ser nogle ting som nødvendige
hilsen leif
cmay
Indlæg: 461
Tilmeldt: 24. feb 2009, 22:45

Re: Gør din Ubuntu fri - altså helt fri!

Indlæg af cmay »

efter lige at have skimmet den igennem vil jeg gerne spørge om forskellen på den her løsning og gobuntu som også skulle være fri for alle properitære elementer. link nederst på siden hvis ikke man kender den.

jeg har selv kørt med en standard gobuntu i et stykke tid hvor jeg opgradede sener hen så kender den også som beta test af jaunty jackalope.

gobuntu skulle være fri for de binary blobs og andet ikke frit programmel og drivers men med oplevelsen af ubuntu som jeg mener stadig er meget ens med den regulære ubuntu. jeg havde ihvertfald ikke nogen opfattelse af at andet var ændret end de media sources i apt.


http://www.ubuntu.com/products/whatisubuntu/gobuntu
har grå stær. forklare mine (ofte) stavefejl

Kode: Vælg alt

#include <stdio.h>
int main(int argc, char** argv) { int beer; for(beer = 100;beer > 0; beer--)printf("%d bottles of beer%s on the wall take %d down and pass it around \n",beer,beer == 1 ? "":"s",beer -1); return 0;}
Jakob77
Indlæg: 889
Tilmeldt: 19. dec 2008, 15:52
IRC nickname: Jakob77

Re: Gør din Ubuntu fri - altså helt fri!

Indlæg af Jakob77 »

soundpartner skrev:jacob: denne er lige til dig (men også til dons og andre) jeg er ikke her på forum for at svine folk til. jeg er her for at hjælpe. men der er flere sider i at hjælpe... der er dons her og nu, men der er også alle de mange mennesker der i fremtiden læser tråden.
jeg er ikke i tvivl om at dons fint kan klare de udfordringer der er i denne tråd, men det vil der være mange af de kommende læsere der ikke kan og de skal have allt relevant info så de ved hvad de går ind til for ellers resulterer det bare i mere og til dels unødvendigt arbejde til de få personer på forum der trækker det store læs.



Det kan man jo så give en høflig advarsel om.
Havde du haft lidt pli, så havde du set, at den allerede var givet i form af spørgsmål, som ikke var blevet besvaret.

Jeg er seriøst træt af, at du forsøger at bremse folks initiativer, fordi du ikke selv kan finde ud af at supportere dem.
Forestiller du dig virkelig, at samtlige brugere er tilfredse med at lade sig begrænse af dine kundskaber og dit overskud..??
Og tror du virkelig, at det er nok for Ubuntu..??
Du kommer på hårdt arbejde, hvis du vil myrde enhver studiekreds, som du ikke selv er primus motor for.

I øvrigt mener jeg ikke, at du er helt habil i denne diskussion, fordi du selv har en private installationsguide, hvor du kaprer Ubuntus brugere.



soundpartner skrev:Jacob. jeg har blokket dig og læser kun få af dine indlæg når jeg ser dem quoted osv, og af og til kommer jeg til at læse lidt hist og her. jeg har set flere angræb på min person fra din side og det syntes jeg du skal lade være med.


Når du går ind i en tråd, som jeg har opfordret til og skriver i, så giver du mig dårligt et valg.
Det passer mig ellers fint, at jeg er på din ignoreliste. Jeg har mistet tilliden til dig, så din mening er mig generelt ikke vigtig.


soundpartner skrev: i DIT eksempel har du en opgave som du vil have løst... jeg og andre har serveret flere links og hints til dig så du kunne lære at løse dine problemer selv, men det ser ud som om du bare ønsker at vi andre skal lave det for dig. det lærer DU ikke noget af.. den primære grund til at jeg ikke ønsker at læse dine indlæg er at jeg er en af dem der bruger meget tid her inde på at hjælpe andre. jeg har lavet mange guides og yder også support på chatten. jeg føler at jeg bruger min tid bedst på at hjælpe dem der dels vil hjælpes, men også dem der måske ikke har så luksusbetonede problemer som nogle af dem du har med dit menusystem.
jeg ku sgu sikkert på en aften sætte mig og strikke noget sammen som resulterede i et lille script som kan alt det du vil og som ville installere alle de ting du er ude i, men igen det lærer DU ikke noget af.... giv en mand en fisk og han går mæt i seng i dag. lær ham at fiske og han går mæt i seng resten af livet...
hvis folk bliver støt af ovenstående så undskylder jeg mange gange. det er på ingen måde meningen, men detsværre kan jeg ikke lyve eller pakke tingene ind. en skovl er en skovl, og en spade er en spade. sandheden skal frem så bliver vi alle glade


Jamen sandheden er jo, at du nu afsporer tråden med noget endnu mere uvedkommende, og det synes jeg, at du skal lade være med. Jeg har allerede de væsentligste funktioner på plads i mit menusystem, og jeg ønsker på ingen måde din hjælp mere. Jeg har det fint på ignore, og jeg springer normalt også dine indlæg over.