Betatest af Keepit til Linux

Nyheder om Open Source, Ubuntu, andre distributioner og meget mere.
bokruse
Indlæg: 4
Tilmeldt: 4. sep 2011, 23:25

Betatest af Keepit til Linux

Indlæg af bokruse »

Hejsa

Først og fremmest, så håber jeg ikke at jeg bryder jeres regler med det her indlæg. Jeg er på udkig efter Linux-folk, som ville være interesseret i at hjælpe os med den afsluttende betatest af vores nye klient, som understøtter Linux (Debian og Red Hat). Nu er jeg ikke personligt den store Linux-haj(guderne skal vide, at jeg har forsøgt!), så hvis jeg ikke allerede har trådt ved siden af med mit indlæg, så håber jeg ikke at jeg gør det med min antagelse af at Ubuntu er kompatibel med software der understøtter Debian? :)

Anyway, vi tilbyder 6 måneders gratis abonnement på Keepit (dvs. 6 måneders online backup med ubegrænset plads, for 1 computer), til alle betatestere, og vi forventer at starte testen allerede i den kommende uge.

Hvis nogle af jer skulle være interesseret, så kan I skrive til beta@keepit.com med jeres navn og email, så vil I høre fra os så snart vi går i gang.

Med venlig hilsen
Bo Kruse
Keepit.com
AJenbo
Admin
Indlæg: 20861
Tilmeldt: 15. nov 2009, 15:04
IRC nickname: AJenbo
Geografisk sted: Vanløse, København

Re: Betatest af Keepit til Linux

Indlæg af AJenbo »

Hej Bo og velkommen til forummet

Vi er selvfølgelig altid glade når udvikler vælger at understøtte vores yndlings styresystem.

Kan du eventuelt beskrive lidt om hvem jeres produkt appellere til, og eventuelt hvordan det skiller sig ud fra andre online backup systemer som f.eks. Ubuntu One og Dropbox?
Kan se man kan læse en del om det her på jeres side: www.keepit.com - vores løsning
Er klienten også tilgængelig på dansk?

Det er rigtig at Ubuntu meget ligner et Debian system, dog er brugerfladen ved at gå i en anden retning med Uniy i stedet for Gnome Shell (dog stadig med Gnome 3 programmerne og baseret på samme biblioteker og freedesktop.org standarten).

P.s. Backup heder sikkerhedskopi på dansk ;)
bokruse
Indlæg: 4
Tilmeldt: 4. sep 2011, 23:25

Re: Betatest af Keepit til Linux

Indlæg af bokruse »

Mange tak. Gerne!

Den oprindelige designfilosofi bag Keepit er ganske enkelt at holde det så simpelt som muligt, for dermed at undgå alle de dårlige undskyldninger for ikke at få lavet backup, og derudover for at hr. og fru. Danmark også kan finde ud af at bruge det. Det er et tænkt som et "fire and forget" program, der automatisk tager backup hver dag af de filer/mapper, du har valgt, når du først har installeret det.

Forskellen mellem Keepit og Dropbox er forskellen mellem "file caring" og "file sharing". Det vil sige, at hvor Dropbox i større grad bruges til synkronisering filer mellem computere og generel fildeling, så er Keepit ganske enkelt et program til at lave en online backup af dine filer. Det vil sige: Keepit er ikke et eksternt lager eller et fildelingsprogram, men en sikkerhedskopi af dine filer. Jeg er ikke så velbevandret i Ubuntu One, men det er min opfattelse at Ubuntu One ligger i samme boldgade som Dropbox.

Keepit kan sammenlignes med for eksempel Mozy eller Carbonite, om end jeg i al beskedenhed mener at vi løser opgaven bedre end de gør ;)

Keepit er tilgængelig på 6 sprog, herunder dansk, engelsk, finsk, tysk, norsk og svensk.

Håber, at det var svar nok. :)
bimsebasse
Indlæg: 296
Tilmeldt: 11. okt 2010, 16:25

Re: Betatest af Keepit til Linux

Indlæg af bimsebasse »

Lyder ikke som om der er forskel på om du overfører filer til Ubuntu One/dropbox for bare at have en backup eller om du overfører til en tjeneste som keepit. Altså bortset fra at det første er gratis :D
bokruse
Indlæg: 4
Tilmeldt: 4. sep 2011, 23:25

Re: Betatest af Keepit til Linux

Indlæg af bokruse »

Dropbox er kun gratis hvis du har mindre end 2gb - Keepit har ligeledes en gratis 2gb-version. Så med den argumentation er Keepit også gratis ;)

Hvis vi diskuterer pris vs. plads, så er Keepit et langt bedre tilbud, da du får ubegrænset plads for kun 39 kr. per måned, mod ca. 50 kr. per måned for kun 50 gb plads.

Dertil kommer også spørgsmålet om sikkerhed, hvor du hos Keepit har din egen personlige krypteringsnøgle, men hos en service som Dropbox bliver nødt til at have en fælles krypteringsnøgle, før deres service kan fungere.

I sidste ende handler det om hvilket behov, du har. Keepit har et meget konkret formål - at sikre dine filer. Dropbox har et andet, som er fildeling.
AJenbo
Admin
Indlæg: 20861
Tilmeldt: 15. nov 2009, 15:04
IRC nickname: AJenbo
Geografisk sted: Vanløse, København

Re: Betatest af Keepit til Linux

Indlæg af AJenbo »

bokruse skrev:Dertil kommer også spørgsmålet om sikkerhed, hvor du hos Keepit har din egen personlige krypteringsnøgle, men hos en service som Dropbox bliver nødt til at have en fælles krypteringsnøgle, før deres service kan fungere.

Det lyder som et godt sted at differencer, Vil det så sige ikke ikke har denne nøgle og der for ikke vil kunne tilgå ens data?
Brugeravatar
Christian.Arvai
Admin
Indlæg: 10724
Tilmeldt: 26. apr 2008, 19:27
IRC nickname: Christian_Arvai
Geografisk sted: Holeby - Lolland

Re: Betatest af Keepit til Linux

Indlæg af Christian.Arvai »

Ubuntu One har 5gb fri plads https://one.ubuntu.com/
Med venlig hilsen Christian

"We can only see a short distance ahead, but we can see plenty there that needs to be done." -- Alan Turing
bokruse
Indlæg: 4
Tilmeldt: 4. sep 2011, 23:25

Re: Betatest af Keepit til Linux

Indlæg af bokruse »

AJenbo skrev:
bokruse skrev:Dertil kommer også spørgsmålet om sikkerhed, hvor du hos Keepit har din egen personlige krypteringsnøgle, men hos en service som Dropbox bliver nødt til at have en fælles krypteringsnøgle, før deres service kan fungere.

Det lyder som et godt sted at differencer, Vil det så sige ikke ikke har denne nøgle og der for ikke vil kunne tilgå ens data?


Oprindeligt var det designet, så vi slet ikke kunne gendanne krypteringsnøgler, men alt for mange mistede deres krypteringsnøgle(med andre ord, gemte de ikke en kopi af den), og kunne så ikke gendanne deres filer. Derfor har vi en temmelig omstændig metode for at gendanne tabte krypteringsnøgler(personligt ved jeg ikke præcis hvordan det gøres - kun få personer ved hvordan det gøres, og endnu færre har adgang til det). Dvs. at vi teoretisk set godt vil kunne tilgå jeres filer, men det er der ingen pointe i for os.

Vi overvejer internt muligheden for at tilbyde valgmuligheden mellem en krypteringsnøgle vi kan gendanne og en som ikke vil kunne gendannes (for ekstra sikkerhed), men det er ikke noget vi tilbyder i øjeblikket. Jeg forestiller mig at det især er interessant for erhvervsdrivende at have den øgede sikkerhed.
lath
Indlæg: 5095
Tilmeldt: 27. apr 2008, 02:16
IRC nickname: lars_t_h
Geografisk sted: Fyn

Re: Betatest af Keepit til Linux

Indlæg af lath »

bokruse skrev:Jeg er på udkig efter Linux-folk, som ville være interesseret i at hjælpe os med den afsluttende betatest af vores nye klient, som understøtter Linux (Debian og Red Hat). Nu er jeg ikke personligt den store Linux-haj(guderne skal vide, at jeg har forsøgt!), så hvis jeg ikke allerede har trådt ved siden af med mit indlæg, så håber jeg ikke at jeg gør det med min antagelse af at Ubuntu er kompatibel med software der understøtter Debian? :)

Med venlig hilsen
Bo Kruse
Keepit.com


Hej Bo, keepit.com

Jeg vil lige gøre opmærksom på en markant forskel i forhold til Windows, som du måske, eller måske ikke ved.

Du ved nok at man i Debian og Debian baserede systemer såsom Ubuntu installerer software og softwarens afhængigheder som pakker fra pakkearkiver.


I Ubuntu er der en ekstra ting:

Det er muligt at sælge pakker (med software) fra det der kaldes "Ubuntu Software Center".
Det er meget nemt at bruge og jeg vil anbefale i at i sælger jeres software derfra, blandt andet fordi når i opdaterer softwaren i pakkearkivet vil opdateringen automatisk blive udrullet til jeres kunder i form af en ny pakke.

En anden grund er at vi ikke anbefaler folk at hente software uden for arkiverne - altså vi fraråder folk at bruge den installationsmetode for nye programmer, som f.eks. Windows benytter sig af.
Begrundelserne er sikkerhed, og at de selv skal huske at opdatere pakken, hvis de henter og installerer en deb fil.
En anden ting er også at *.so filer (svarer til *.dll i Windows) kan blive opdateret, hvorved softwaren i den manuelt installerede pakke har afhængigheder til *.so's der ikke længere er installeret på systemet (ABI inkompatibilitet).
Jeg er helt sikker på at du ved hvad det betyder, og hvor sure kunder kan blive over at jeres program ikke virker.

Links der kan have jeres interesse, (Canonical, Sydafrika er dem der udvikler Ubuntu):

/Lars - som er prof. software udvikler
Jeg er Software ingeniør (Diplomingeniør) i Informationsteknologi og indlejede systemer, hvor indlejrede systemer er computer (microcontroller) + elektronik i for eksempel et TV, en router, en vaskemaskine og den slags