Ubuntu tablets og telefoner nu hos dansk forhandler

Alt om Ubuntu på tablets.
kjetil
Indlæg: 1
Tilmeldt: 4. apr 2011, 10:45

Ubuntu tablets og telefoner nu hos dansk forhandler

Indlæg af kjetil »

Vi har for et stykke tid siden bleven BQ forhandlere, og vi har nu åbnet en webshop for Ubuntu tablets og telefoner i Danmark !

Jeg ved at kommercielt indhold - så som at gøre opmærksom på egen webshop - kan være kontroversielt i et forum som dette. Jeg har derfor vendt bekendtgørelsen af dette med redaktionen, for at være på den sikre side. Jeg tænker nyheden er relevant, da det jo er mange der har ventet på at den skulle komme.

Webshoppen findes her:
http://fletennet.wix.com/fleten-web-nov ... tore/vrm8q
Eller oppe i højre hjørne på http://fleten.net.

Hjemmesiden er på engelsk lige nu, da størstedelen af vores omsætning ligger i udlandet, men vi har dansk CVR nummer og ligger i Brædstrup. Vi arbejder på at få dansk oversættelse på i løbet af kort tid. Butikken er dog på dansk :-)

Jeg synes så også jeg skylder at fortælle lidt om produktet:
Mange der ønsker at prøve Ubuntu på tablet og phone spørger til hvordan det er med apps ? Til det er svaret at, der lige nu er ca. 2.500 "apps, webapps og scopes". Man kan browse disse igennem her:
https://uappexplorer.com/apps
Rigtig mange af disse er webapps, som i bund og grund kun er en genvej til mobilversionen af en bestemt hjemmeside. Hvis man er vandt til Android eller Apple, vil man måske savne specielle danske apps, så som mobilepay og swift, eller diverse netbanker. Netbank kan åbnes i browser, men da via NemID.
Netflix mangler.

Det skal bemærkes, at tabletten kan køre nogle flere programmer end telefonen, da tabletten er udstyret med "xmir", og derfor kan køre Libreoffice, Firefox og Gimp. Men - der mangler lidt endnu: man kan nemlig ikke installere et hvilket som helst program man kender fra Ubuntu software center. Det er kun nogle ganske få programmer der bruger xmir, og de virker ikke helt som de øvrige apps på tabletten. De kan åbnes, men det kommer ikke noget tastatur frem, så de kan først bruges når man tilslutter et eksternt tastatur.

Video kører fint, hvis det downloades først, eller hvis man bruger Youtube appen. Youtube lagger, hvis man bruger browser.

Det er sådan cirka det vi har fundet så langt, efter den første prøvetur. En ganske fin tablet, hvis man kan lide Ubuntu, og man ellers kan leve med de mangler der er her i begyndelsen.
Kjetil Fleten
Fleten.net
AJenbo
Admin
Indlæg: 20874
Tilmeldt: 15. nov 2009, 15:04
IRC nickname: AJenbo
Geografisk sted: Vanløse, København

Re: Ubuntu tablets og telefoner nu hos dansk forhandler

Indlæg af AJenbo »

En begrænsning for hvilke programmer der kan installeres er at der er arm processor i tabletten og ikke x86 som man kender det fra desktop.

Mht til skærmtastaturet burde det kunne løses ved at aktivere onboard eller installere et andet fra software kilderne.