Lyd mangler

Forum for support til grafik og lydkort.
Oldsag
Indlæg: 40
Tilmeldt: 13. mar 2013, 17:12
IRC nickname: Oldsag
Geografisk sted: Østjylland

Re: Lyd mangler

Indlæg af Oldsag »

Hjertelig tak. Nu er der lyd på igen!

Jeg har fulgt anvisningen og installeret gnome-alsamixer 0.9.7 fra Ubuntu Softwarecenter, derpå fjernet fluebenet fra IEC958, og nu spiller maskinen igen.

Det er naturligvis hovedsagen, men jeg undrer mig stadig over, hvorfor lyden egentlig forsvandt. Der må jo også tidligere have været et styreprogram for lyden. Kan fejlen mon være opstået i forbindelse med en programopdatering?

Til Dreamer skal jeg bemærke, at højtalerne er indbyggede i min skærm (HP w2007v), og derfor må være tilknyttet dennes strømforsyning, men også tak for det tip.

Jeg er meget imponeret, og taknemlig, over den venlighed og bistand, jeg har mødt her, specielt fra Klaus Rasmussen. Det påskønner jeg meget.

Det giver mig mod på at søge hjælp til et andet problem, der nok hører hjemme under emnet "Ekstern hardware", men da det tilsyneladende er opstået nogenlunde samtidig med lydproblemet, kan der måske for indviede være en sammenhæng.

Problemet består i, at udskrivning på min printer, en Brother Laser Printer HL-1430, foregår lidt tilfældigt, forstået på den måde, at der ved udskrift af for eksempel en avisartikel ved kommandoen Ctrl+Alt+p, efterfulgt af tryk på feltet "Udskriv", - eller via Filer/Vis udskrift/Udskriv, hyppigt, men ikke hver gang, leveres en helt blank papirside fra printeren.

Ligeledes får jeg ofte, men heller ikke her med nogen klar linie, en blank papirside, når jeg vil udprinte vedhæftede filer som for eksempel billetter, reservationer og lignende. Det er temmelig irriterende.

Som ved den manglende lyd har jeg som før antydet en mistanke om, at fejlen kan have sneget sig ind ved en programopdatering, men jeg er ikke i stand til at underbygge denne opfattelse.

Af "Printeregenskaber" fremgår, at printeren benytter den anbefalede driver med betegnelsen "Brother HL-1430 Formatic/hl 1250".

Jeg har studeret de forskellige indlæg under "Ekstern harware" om printerproblemer, men ikke fundet noget, der kan lede mig på sporet af en løsning.

Hvor kan fejlen ligge, og hvordan kan jeg mon rette den? Eller er printeren udtjent og tjenlig til skrotning?

Venlig hilsen

Oldsag
Brugeravatar
Kurt Christensen
Indlæg: 2246
Tilmeldt: 12. feb 2011, 13:22
IRC nickname: How to be me

Re: Lyd mangler

Indlæg af Kurt Christensen »

@Oldsag
det er bedst du copy/paster det meste af dit sidste indlæg og opretter en ny tråd så andre kan finde den og se det er et andet problem, og derefter redigere det her :)
Når lejligheden byder sig.
Oldsag
Indlæg: 40
Tilmeldt: 13. mar 2013, 17:12
IRC nickname: Oldsag
Geografisk sted: Østjylland

Re: Lyd mangler

Indlæg af Oldsag »

Javel. Mit problem her er løst og jeg siger tak for hjælpen.

Jeg har læst om Chr. Arvai's "Markering af løste tråde i forum" af 031009 og senere, hvoraf fremgår, at jeg skal taste "Accepter dette svar"for at afslutte, men jeg kan ikke finde dette felt.

Jeg slutter derfor her og vil senere senere hjælp til det andet problem under rette emne.

Venlig hilsen

Oldsag
Klaus Rasmussen
Admin
Indlæg: 5584
Tilmeldt: 26. apr 2010, 02:40
IRC nickname: ClaudiuS
Geografisk sted: Nyborg [fyn]

Re: Lyd mangler

Indlæg af Klaus Rasmussen »

I øverste højre hjørne af indlæggene kan du se et ikon af et "flueben" tryk på det i det felt der hjalp dig mest. Og endelig kopier printerspørgsmålet over i ekstern hardware.
Med Venlig Hilsen
Klaus

Kører Ubuntu 22.04 på ASUS All-Series, og Probook 4520s.
Gratis Ubuntumagasin: http://fullcirclemagazine.org/
https://mega.nz/folder/aJsmCYKa#dxMHKTi4Idmz6hiVpsI68Q