Virtualboks og/eller DOSBox til 1.000 nye gamle spil..?

Dette er forummet for spil til Ubuntu. Få hjælp til spillene og få hjælp til at afvikle Windows-spillene i fx Wine.
AJenbo
Admin
Indlæg: 20874
Tilmeldt: 15. nov 2009, 15:04
IRC nickname: AJenbo
Geografisk sted: Vanløse, København

Re: Virtualboks og/eller DOSBox til 1.000 nye gamle spil..?

Indlæg af AJenbo »

Jakob77 skrev:Men der er måske efterhånden ikke mange andre end HP tilbage, som har stået hele distancen..?

Jeg forstår ikke din kærlighed til HP, de putter blot computere i kasser og sætter dem i butikkerne. De har stort set ingen indsigt i hvordan computeren fungere ud over de integrationsdokumenter som de har under en NDA (licens) fra dem der egentlig udvikler chippen, den kunne være behjælpelig til udvikling af drivere, men ikke tilstrækkelige til at emulere hardware og det ville være ulovligt for HP at frigive den da det ikke er deres. Det er chip producenterne du skal have fat i!

Jakob77 skrev:Under alle omstændigheder kan en velplanlagt rundspørge nok afsløre lidt om, hvem der er de mest seriøse på området i dag, og det kan vi så give dem noget gratis reklame for ganske enkelt ved at oplyse om det.
Og hvis de andre producenter så ser, at det er noget, der virker på salget, så vil der nok hurtigt komme flere med, og så har vi startet en god spiral. :)

Tjek lige hvad der er gjort i forvejen, hvor stor reklame værdi de virkelig ville have og ellers vil jeg blot henvise til Ivans udmærket svar.

Jakob77 skrev:
AJenbo skrev:Er det nogle bestemte systemer du tænker der skal emuleres?


Hardwareemulatoren bør vel åbne med et museum helt tilbage i computerhistorien, men med den forskel, at du bare kan klikke på en af de gode gamle computere, og så kører du på den hjemme i din stue.

Ok så er det ikke en emulator implementeret i hardware du er ude efter men via software, lige som DOSBox og alle de andre i softwarecenteret. Og resten kunne jo klares med en fælles brugerflade, som f.eks. et softwarecenter...

Jakob77 skrev:Du nævner playstations, ja selvfølgelig, når det er muligt.

Vi har allerede Playstation 2 software emulatoere, Playstation 3 ville heller ikke være et problem hvis blot det var dokumenteret hvordan de virkede.

Jakob77 skrev:Der var også noget, der hed "Basic", som måske også havde egen hardware, jeg er ikke sikker på det.

Basic er ... glemt det du får bare et link denne gang: http://da.wikipedia.org/wiki/BASIC
Jakob77
Indlæg: 889
Tilmeldt: 19. dec 2008, 15:52
IRC nickname: Jakob77

Re: Virtualboks og/eller DOSBox til 1.000 nye gamle spil..?

Indlæg af Jakob77 »

@AJenbo

Hvis du køber denne computer, så behøver du ikke bekymre dig om, at den medfølgende software og brugerflade pludselig bliver forældet, hvis der f.eks. skal skiftes til en nyere computer, eller et nyt styresystem. Computeren er fuldt dokumenteret og bliver om fire år i sin helhed lagt ind en hardwareemulator under Ubuntu, og der kan alt den medfølgende og tilkøbte software til enhver tid installeres til eget brug.

Kan du se reklamen..?! :)

Ekstern hardware og tilhørende software kan måske også hjælpe godt med til at presse på og vise en ny linje.
Jeg er næppe den eneste, der har oplevet, hvor dårligt den slags programmer ofte kørte, da de skulle flyttes fra W3.1 til W95 til W98 til XP osv..
Jeg har et kamera med indstikningskort og software til Windows98. Hvordan gik det mon med det..
Sådan noget vil jeg ikke købe igen. Men hvis jeg vidste, at kort og software var dokumenteret og tilgængeligt evt. få år senere i hardwareemulatoren, så ville jeg meget bedre turde købe både til mig selv og andre.
Og om få år tror jeg, at mange flere vil få det på samme måde, og det kan tidligere undersøgelser ikke afkræfte med mindre de kan spå.


Angående Basic, så har jeg selv programmeret et lille spil i det engang. Jeg er lige ved at tro, at der fulgte en Basic compiler med til DOS 3.3
Men den "Basic", som jeg tænkte på, havde jeg læst på noget hardware, som vi da godt kan glemme igen.

Jeg skrev ikke om min kærlighed til HP, men om at de måske er de ældste, som har holdt hele vejen. Det ved du også bedre end jeg, men blev IBM PC ikke solgt til Lenovo, og så gik IBM over til kun at arbejde med netværk, hvor HP stadig kan begge dele. Og Dell og de andre er alle nyere..?



@Ivan

Det tror jeg nu heller ikke, at jeg har givet udtryk for at mene. :)
Ivan
Indlæg: 1133
Tilmeldt: 6. nov 2009, 17:05
Geografisk sted: Rudkøbing

Re: Virtualboks og/eller DOSBox til 1.000 nye gamle spil..?

Indlæg af Ivan »

Det jeg ser dig give udtryk for er:
    Få andre til at lave ting for dig
    Lade være med at prøve ting andre foreslår
    Køre tråde ud på et niveau hvor det intet har med det oprindelige at gøre
Arch på Toshiba Satellite C660-1NT og Acer Aspire One 532h
Manjaro på hjemmerullet pc.
Jakob77
Indlæg: 889
Tilmeldt: 19. dec 2008, 15:52
IRC nickname: Jakob77

Re: Virtualboks og/eller DOSBox til 1.000 nye gamle spil..?

Indlæg af Jakob77 »

Ivan skrev:Det jeg ser dig give udtryk for er:
    Få andre til at lave ting for dig
    Lade være med at prøve ting andre foreslår
    Køre tråde ud på et niveau hvor det intet har med det oprindelige at gøre


Jeg kan ikke bestemme, hvad andre skal lave.
Men jeg er selvfølgelig glad for det, hvis nogen gider at hjælpe mig. Dog er jeg nok helst fri, hvis jeg bagefter skal bebrejdes og skammes ud, fordi de har hjulpet mig.

Du prøver måske heller ikke alt, som andre foreslår, og det kan der være flere grunde til, som jeg ikke nødvendigvis har ret til at bebrejde dig.
Men jeg har da prøvet DOSBox, som blev vinderen i diskussionen med hensyn til emnet.
Det kan godt være, at vi kom vidt omkring og endnu ikke er helt færdige, men jeg forstår ikke, at det skulle være så slemt, at der i en debat om to muligheder også diskuteres en tredje.
zob
Redaktør
Indlæg: 4430
Tilmeldt: 6. jan 2009, 22:01
Geografisk sted: København

Re: Virtualboks og/eller DOSBox til 1.000 nye gamle spil..?

Indlæg af zob »

Jakob77 skrev:Men jeg har da prøvet DOSBox, som blev vinderen i diskussionen med hensyn til emnet.
Det kan godt være, at vi kom vidt omkring og endnu ikke er helt færdige, men jeg forstår ikke, at det skulle være så slemt, at der i en debat om to muligheder også diskuteres en tredje.


Jeg synes da allerede du fik svaret den 13 maj. Resten har bare været et forsøg på at få dig til at prøve dosbox istedet for at komme med spekulative udmeldinger om dette og hint. Det tog tre dage at få dig til at prøve det. Jeg tror grunden til at nogle blev lidt trætte af al snakken (og jeg er virkelig imponeret over ajenbos udholdenhed), var at det virkede som om du nægtede at tage imod de vise ord der blev skrevet i tråden og så kan det være forståeligt nok at nogen synes at de har brugt deres fritid forkert.

Det er naturligvis ok, at prøve at forstå hvad forskellen er på emulering og simulering og på dosbox og virtualbox. Det er også ok at have svært ved det. Jeg tror det, der kan virke trættende er hvis man ikke forstår men samtidig spekulerer vidt og bredt uden grundlag og ikke rigtig lytter til det andre mennesker bruger deres fritid på at prøve at forklare én.

Jeg håber ikke du tager dette ilde op. Jeg synes bestemt ikke du skal skamme dig. Det var mere for at give dig en mulighed for at forstå hvorfor du måske blev lidt bebrejdet, hvilket du gav udtryk for undren over.

Det er muligt at jeg også tager fejl. Så lad mig det endelig vide.
AJenbo
Admin
Indlæg: 20874
Tilmeldt: 15. nov 2009, 15:04
IRC nickname: AJenbo
Geografisk sted: Vanløse, København

Re: Virtualboks og/eller DOSBox til 1.000 nye gamle spil..?

Indlæg af AJenbo »

Jakob77 skrev:
Hvis du køber denne computer, så behøver du ikke bekymre dig om, at den medfølgende software og brugerflade pludselig bliver forældet, hvis der f.eks. skal skiftes til en nyere computer, eller et nyt styresystem. Computeren er fuldt dokumenteret og bliver om fire år i sin helhed lagt ind en hardwareemulator under Ubuntu, og der kan alt den medfølgende og tilkøbte software til enhver tid installeres til eget brug.

Kan du se reklamen..?! :)

Det er jo så blot sloganet, men spørgsmålet er hvor meget værdi det tilføjer til produktet i helhed. Der er også mange andre faktorer som også skal medregnes, eks:
  • Stoler kunderne på at producenten også vil levere det de lover.
  • Hvad hvis det tager længere tid at udvikle.
  • Hvor meget mer pris vil det tilføje til produktet.
  • Hvad hvis computere om 4 år ikke har udviklet sig tilstrækkeligt til at kunne trække denne model tilfredsstillende til den tid.
  • Ville brugeren få mere ud af det frem for at migrere deres data til det nye system, når de skal skifte mellem en ny computer og den emulerede gammel når de skal arbejde på gamle-dokument og nyt-dokument.
  • Kan de leve med ikke at kunne sende gamelt-dokument til andre via ny-chat.
  • Kan man stå inde for fortsat giver brugeren adgang til et forældet system som ikke modtagere sikkerhedsopdateringer.
Jeg tror det hele falder til jorden når man med regner disse dele, det er simpelthen ikke ransabelt.

Jakob77 skrev:Jeg har et kamera med indstikningskort og software til Windows98. Hvordan gik det mon med det..
Sådan noget vil jeg ikke købe igen. Men hvis jeg vidste, at kort og software var dokumenteret og tilgængeligt evt. få år senere i hardwareemulatoren, så ville jeg meget bedre turde købe både til mig selv og andre.

Bemærk at de fleste emulatorer ikke har direkte adgang til det fysiske hardware og der med ikke kan overtage styringen af eksternet hardware, men også mange porte bortfalder. Det kan godt være du kan emulere driveren til et herkules grafikkort, men du får svært ved at stikke et ISA kort i din laptop med PCIexpress-mini port.

Jakob77 skrev:Og om få år tror jeg, at mange flere vil få det på samme måde, og det kan tidligere undersøgelser ikke afkræfte med mindre de kan spå.

Nu er du jo ikke den eneste der har haft op til flere computer i løbet af de seneste 75 år, så jeg forstår ikke hvorfor du tror det er en problem stilling de fleste andre først vil løbe ind i senere. I mellemtiden er tingende også blevet bedre hvor der i dag findes generiske klasse drivere og USB porte der holder en vis bagud kompatibilitet, og som det meste hardware kan kobles til.

Jakob77 skrev:Angående Basic, så har jeg selv programmeret et lille spil i det engang. Jeg er lige ved at tro, at der fulgte en Basic compiler med til DOS 3.3

Microsoft blev hyret til at lave en BASIC fortolker til IBM's PC. IBM hade dog ikke tænkt på at der også skulle bruges et operativ system så det blev Microsoft også nød til at sørge for, deres løsning på det var DOS. Så ja det var BASIC fortolker med helt fra starten i DOS.

Jakob77 skrev:Jeg skrev ikke om min kærlighed til HP, men om at de måske er de ældste, som har holdt hele vejen. Det ved du også bedre end jeg, men blev IBM PC ikke solgt til Lenovo, og så gik IBM over til kun at arbejde med netværk, hvor HP stadig kan begge dele. Og Dell og de andre er alle nyere..?

Min pointe er at HP aldrig har været dybt nok nede i teknikken til at kunne opfylde dine ønsker. Og så hjælper det 0 hvor lang tid de har været i industrien, i aller bedst fald kan de hjælpe med at lægge pres på chip producenterne, men så er der ingen grund til at vælge HP frem for Dell.
Jakob77
Indlæg: 889
Tilmeldt: 19. dec 2008, 15:52
IRC nickname: Jakob77

Re: Virtualboks og/eller DOSBox til 1.000 nye gamle spil..?

Indlæg af Jakob77 »

Jeg forsøger at runde tråden af med denne lille guide til andre, som også gerne vil prøve DOSBox.
Den må kopieres og tilrettes efter behov:

Vil du også gerne prøve rumkrig (spacewar.exe) i det sorte univers (DOSBox)..?



Her får du nogle hurtige og direkte tips:

Opret mappen:
/home/ditbrugernavn/dos/

Hent dosspillet spacewar.zip, som er vedhæftet dette indlæg:
https://ubuntudanmark.dk/forum/viewtopic.php?p=140724#p140724
Og pak .exe filen ud og læg den ind i mappen:
/home/ditbrugernavn/dos/


Installer DOSBox fra softwarecenteret ( søg på dosbox ), så kommer den med det samme.

Når den er installeret, så starter du DOSBox fra menuen og lukker den igen. Derefter kigger du igen i din hjemmemappe, og der finder du nu denne mappe og fil ( altså hvis din stifinder er sat til at vise skjulte filer og mapper ) :
/home/ditbrugernavn/.dosbox/dosbox-0.74.conf

Det er ikke sikkert, at der står "-0.74", men der er ikke mange andre filer i mappen, så den skulle være til at finde.

Filen dosbox-0.74.conf åbner du med Gedit og kan indstille en masse ting.
Men lige nu kopierer du blot dette ( det bliver til tekst i autoexec.bat, når du senere starter DOSBox ) ind helt nederst i filen under denne linje
"# You can put your MOUNT lines here." :


Kode: Vælg alt

mount c ~/dos
PATH Z:\;C:\;C:\batfiler;C:\spil
keyb dk
C:
cls
dir


Og du gemmer og lukker filen, og starter DOSBox'en fra menuen, og i DOS-prompten kan du prøve at skrive "intro" og trykke return nogle gange og blive klogere, eller du kan springe lige ud i det og skrive spacewar.exe og trykke return.
Det kan være, at du vil ændre CPU hastighed ( Crtl F11 og Ctrl F12 ), og kun kan gøre det når der er fuld skærm ( Alt Enter ), og du skal nok også skrue lidt ned for lyden.
Men er du ligeså heldig som mig, så starter spillet og kører forbløffende godt. :)


Er der problemer med vejledningen, så brok dig.

Leger du videre med det og flere dosspil, så vil jeg anbefale, at du opretter en mappe "spil" på C drevet, og i den laver en undermappe til hvert spil.
PATH-linjen i conf-filen ser heller ikke ud helt, som den bør til mere seriøst brug.



Her er et udmærket link til en DOSBox manual leveret tidligere af Ivan:
http://www.dosbox.com/wiki/Main_Page
Der er en del muligheder i den dosbox-0.74.conf fil:
http://www.dosbox.com/wiki/Dosbox.conf#Linux






---------------------------
Sidste rettelse, der måske gør det lidt nemmere at prøve spillet uden introstudier:

"Er du ligeså heldig som mig, så starter spillet og kører forbløffende godt."

Er rettet til:

"Det kan være, at du vil ændre CPU hastighed ( Crtl F11 og Ctrl F12 ), og kun kan gøre det når der er fuld skærm ( Alt Enter ), og du skal nok også skrue lidt ned for lyden.
Men er du ligeså heldig som mig, så starter spillet og kører forbløffende godt."
Senest rettet af Jakob77 18. maj 2015, 09:59, rettet i alt 4 gange.
AJenbo
Admin
Indlæg: 20874
Tilmeldt: 15. nov 2009, 15:04
IRC nickname: AJenbo
Geografisk sted: Vanløse, København

Re: Virtualboks og/eller DOSBox til 1.000 nye gamle spil..?

Indlæg af AJenbo »

config filen vil ikke blive oprettet før første gang du køre DOSbox.

/home/ditbrugernavn/ kan erstattes med ~/ så der ikke skal ændres noget når det indsættes i filen.
Jakob77
Indlæg: 889
Tilmeldt: 19. dec 2008, 15:52
IRC nickname: Jakob77

Re: Virtualboks og/eller DOSBox til 1.000 nye gamle spil..?

Indlæg af Jakob77 »

AJenbo skrev:config filen vil ikke blive oprettet før første gang du køre DOSbox.


Mange tak for den info. Det havde jeg ikke lagt mærke til. Jeg har nu rettet guiden.

AJenbo skrev:/home/ditbrugernavn/ kan erstattes med ~/ så der ikke skal ændres noget når det indsættes i filen.


Ja selvfølgelig.
Det prøvede jeg egentlig også, men jeg arbejde først ( fejlagtigt ) med det i DOSBoxen, og der gav tastaturet mig problemer med det tegn.
Nu har jeg rettet guiden med det også, selvom jeg var lidt i tvivl om det pædagogiske i det.