Styre VLC fra mobil over wifi netværk -problem!

Spørgsmål eller problemer med kablet netværk, trådløst netværk, netværkshåndteringen eller andet som vedrører netværk.
linuxlover
Indlæg: 1
Tilmeldt: 21. mar 2012, 14:56

Styre VLC fra mobil over wifi netværk -problem!

Indlægaf linuxlover » 21. mar 2012, 15:05

Hej,

Jeg kan ikke forbinde til ip-adressen http://127.0.0.1:8080/ via wifi netværk, her er hvad jeg forsøger at opnå:

Jeg vil styre VLC afspilleren på min linux desktop pc, via denne android app "Remote for VLC", på min android smartphone, sådan at jeg på android smartphone touchskærm kan trykke på "Afspil/Stop/SpoleFrem/SpoleTilbage/VolumeOp/VolumeNed" knapper, og så vil VLC afspilleren på linux desktop pc'en, reagere ved at afspille/stoppe/spole i filmen o.s.v.

Min desktop pc og smartphone er forbundet til nettet via samme wifinetværk, desktop pc kan godt forbinde til ip-adressen http://127.0.0.1:8080/
men smartphone kan IKKE forbinde til den ipadresse!

Min smartphone er HTC Wildfire (ikke Wildfire S) - og ER kompatibel med app'en.

Så der må være et problem med enten firewall eller min wifi router, sådan at der ikke er adgang til denne ip-adresse, når jeg prøver at forbinde til den ip-adresse via min smartphone over wifi netværket...

Jeg har prøvet at åbne port 80 i både firewall og portforward port 80 på selve wifi router'en, men stadig ingen adgang til den ipadresse via smartphone ?

Her er app'en:
https://play.google.com/store/apps/details?id=org.peterbaldwin.client.android.vlcremote&feature=search_result#?t=W251bGwsMSwxLDEsIm9yZy5wZXRlcmJhbGR3aW4uY2xpZW50LmFuZHJvaWQudmxjcmVtb3RlIl0.

Her er en youtube video der viser opsætning (men jeg kan stadig ikke få adgang til den ip-adresse via smartphone!):
http://www.youtube.com/watch?v=nQ0VlJ7Bvz4

Nogle der har fået "Remote for VLC" app til at virke over wifi på den måde ?

(Er ved at blive grå i hovedet over det her problem ....)

Mange tak på forhånd :)

Mvh.
linuxlover

Brugeravatar
NickyThomassen
Admin
Indlæg: 3650
Tilmeldt: 5. mar 2010, 19:58
IRC nickname: nicky
Geografisk sted: 192.168.20.42

Re: Styre VLC fra mobil over wifi netværk -problem!

Indlægaf NickyThomassen » 21. mar 2012, 16:10

Hej og velkommen til forum :)

Jeg vidste ikke engang at VLC kunne fjernstyres, så jeg kan nok ikke hjælpe med app'en eller opsætningen. Men men, jeg kan da fortælle dig at adressen 127.0.0.1 er det der i daglig tale kaldes for localhost, og port 80 og 8080 er de porte der bruges til at få adgang til en hjemmeside på localhost. localhost er altid den computer du sidder ved.

Det du har brug for at gøre, er at finde computerens ip-adresse, og så bruge den i app'en. Det er sikkert noget i retning af 192.168.1.* kunne jeg forestille mig, men hvis du højreklikker på netværksikonet, og så vælger Forbindelsesinformation, så kan du se ip'en der. Hvis du bruger automatisk DHCP og har flere computere på det trådløse, så kan du risikere at PC'ens ip-adresse bliver ændret ved en genstart.

Brugeravatar
Toddvarg
Indlæg: 841
Tilmeldt: 19. maj 2007, 19:59
Geografisk sted: Vejle

Re: Styre VLC fra mobil over wifi netværk -problem!

Indlægaf Toddvarg » 21. mar 2012, 17:23

TitanusEramius skrev:Hvis du bruger automatisk DHCP og har flere computere på det trådløse, så kan du risikere at PC'ens ip-adresse bliver ændret ved en genstart.
Du burde kunde låse et vist antal ip-adresser i routeren. Det kan jeg gøre. inkl med trådløst. Jeg havde det problem med at ip-adressene skiftede efter et vist stykke tid, og det var meget bøvlede når man skulle bruge unison til sync. Efter at jeg låste ip-adressen til specifik maskine, var det en del nemmere. Jeg fant den mulighed under DHCP RESERVATIONS LIST i min d-link. Det er nok lidt forskelligt alt efter hvilket router du har, men jeg mener at de alle har den mulighed indebygget i sig.
Ting tager tid

med venlig hilsen
Tom Oddvar Gundersen

linuxlover2
Indlæg: 1
Tilmeldt: 21. mar 2012, 17:59

Re: Styre VLC fra mobil over wifi netværk -problem!

Indlægaf linuxlover2 » 21. mar 2012, 18:09

Hej, og selv tak da, for et godt forum I har her :)

Ja jeg fandt ud af at det var 192.168.x.x jeg skulle bruge,
og fik lukket for port 80 igen, men åbnet for port 8080 tcp i firewall'en,
så der er hul igennem mellem smartphone og vlc som lytter på port 8080.

Nu virker det hele, android app'en kan kontrollere VLC på desktoppen over wifi nu :D

Man kan enten loade en playliste med musik/film (fra hdd), i selve VLC afspilleren på desktoppen,
og så styre musik/film via app'en på smartphone.

Eller man kan direkte i app på smartphone vælge "Library" og scrolle igennem hele sin /home mappe til man finder sin musik/film mappe der ligger på hdd på desktop pc'en, og så bare trykke på den film/musik man vil starte.

Så virkelig genialt koncept, meget bedre end en "gammeldaws" remote med infrarød signal eller bluetooth, det her virker jo i hele huset fordi det er over wifi :D

Skriv hvis I ønsker noget hjælp til at indstille den her app til at styre VLC på desktoppen via smartphone :)

Mvh.
linuxlover

mjandersson
Indlæg: 31
Tilmeldt: 1. sep 2009, 18:46
IRC nickname: mjandersson

Re: Styre VLC fra mobil over wifi netværk -problem!

Indlægaf mjandersson » 21. mar 2012, 19:59

Toddvarg skrev:
TitanusEramius skrev:Jeg fant den mulighed under DHCP RESERVATIONS LIST i min d-link. Det er nok lidt forskelligt alt efter hvilket router du har, men jeg mener at de alle har den mulighed indebygget i sig.


Hvis man ikke har muligheden for at reservere Mac-adresser til bestemte ip-adresser, kan som som regel blot opsætte computeren til at anmode om en ip-adresse som ligger uden for det område routeren automatisk uddeler ip-adresser fra.

F.eks.: Min router linksys wireless-g uddeler automatisk adresser fra 192.168.0."100" og op efter. Så jeg vælger bare en adresse der ligger under det område som f. eks. 192.168.0.2 (da 192.168.0.1 i forvejen er reserveret til routeren selv).
MVH
Michael

Tilbage til "Netværk"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: [Bot] og 0 gæster