Jeg forsøger lige at opstille en generel anbefaling til kritik:
Har du en hurtig computer, så installer Xubuntu.
Det er den mest bagudkompatible distribution, som samtidigt holder fast i en god kontinuitet angående Ubuntu Desktops 10.04 brugerflade og menusystem, og hvor den gør det uden at forsøge at afskaffe terminalen.
Det gør lidt ondt på drengen, at han kun får 32 bit på sin 64 bits maskine. Men det gør ham godt, at han får mere kontinuitet i styresystemet, og at han i stedet er blevet solidarisk med alle de langsomme computere, så de ikke bliver sat af og omdannet til farligt affald, før det er nødvendigt.
Jo flere vi er, som støtter Xubuntu, jo bedre vil den blive, og jo før vil den få fem års support ligesom de andre distributioner, der i dag skal forestille at være de førende.
Har du en meget gammel computer, så prøv først med Xubuntu, og er det for sløvt, så prøv Lubuntu.
Det er den anbefaling, som jeg giver mig selv og har tænkt mig at følge. Jeg er ny med Xubuntu, så jeg ved ikke hvor længe den anbefaling holder. Der kan teoretisk set stadig være alvorlige bugs, som jeg ikke har opdaget endnu. Hvordan med sikkerhed..? , og hvorfor kan min PC egentlig ikke sige "beep" endnu..?
Men jeg har alligevel set så meget, at jeg ikke tror, at der er noget alvorligt at komme efter ( har jeg ret..? ), så jeg går nu videre og sætter Xubuntu op på min 64 bit'er og jeg bør måske varsko mine medskribenter om, at det bliver et farligt bøvl. Jeg har nemlig besluttet at flytte hele molevitten over i Ubuntu og smide Microsoft og så vidt muligt alle andre, som efter min vurdering arbejder efter "planlagt forældelse", på porten.
Er det et politisk statement..?
Det kan det da nok godt gøres til, hvis man vil.
Måske lidt, som hvis vi diskuterede, om det ville være godt eller skidt med flere eller færre svin i Danmark.
Men måske må man også godt bare have lov til at have en holdning, som man selv synes er etisk ansvarlig, uden det altid absolut skal opfattes som valgflæsk eller storpolitik..?
Der gælder dog nok det samme for både politik, erhvervsliv, Linux som helhed og for Ubuntu og for hver enkelt distribution, at sammenhold gør stærk, og det må vi huske, selvom bølgerne ind imellem kan gå lidt højt.
Angående det politiske, så tror jeg heldigvis også hurtigt, at vi vil opdage, at to mennesker med vidt forskellige politiske holdninger ofte fint vil kunne blive enige om at vælge den samme distribution, fordi den både er fleksibel og stabil, og begge dele på den gode måde for dem begge.