Programmer og UI der mangler oversættelse

Vedrørende oversættelse og lokalisering af Ubuntu til dansk
sådanUBUNTU
Indlæg: 901
Tilmeldt: 18. nov 2007, 00:25
Geografisk sted: Valby

Programmer og UI der mangler oversættelse

Indlægaf sådanUBUNTU » 5. jan 2009, 23:52

Kunne vi ikke i Ubuntufællesskabet forsøge at gøre opmærksom på væsentlige programmer og brugerflader, der mangler oversættelse eller er dårligt oversat i Ubuntu/Gnome?

Herunder, hvor kan man finde oversættelsesfilerne? Gnome, KDE eller Ubuntu/launchpad? Er der en aktiv oversætter på programmet?...

Det gør det lettere at komme i gang med at oversætte, hvis man ved, hvor og hvem man skal henvende sig til. Noget der ellers kan være temmelig forvirrende at sætte sig ind i.

Det ville også lægge et venligt "gruppepres"/tilskyndelse på den ansvarlige oversætter, således at vedkommende får opdateret oversættelserne eller overdrager ansvaret til en anden. Oversætterholdene lever lidt i det skjulte, og der er mange hårdtarbejdende bidragydere, men faktum er, at der stadig er en del væsentlige programmer, som godt kunne trænge til at blive kigget på. Nogle eksempler:

gimp
network-manager
f-spot
gparted


Find selv flere her:
http://l10n.gnome.org/languages/da/gnome-extras/ui/

Håber at der er nogen, der har fået blod på tanden.

Det er ikke særligt svært at komme i gang med at oversætte, men det kræver selvfølgelig, at man forstår lidt it-engelsk, kan stave osv. Alle er meget venlige og hjælpsomme på irc-kanalen. Og man opnår en god følelse af, at man giver en smule tilbage til projektet.

Jeg har selv i et afmålt omfang engageret mig i oversættelsen af Gnome-programmer gennem de seneste måneder, bl.a. har jeg opdateret oversættelsen af Brasero og oversat Tracker. Jeg tror ikke, at jeg vil kaste mig over flere oversættelser lige nu men blot forsøge at holde "mine" oversættelser nogenlunde opdaterede.

Findes der noget, der er mere irriterende, end en hulter-til-bulter sammenblanding af dansk og engelsk i UI? Kvaliteten og omfanget af de danske oversættelser er vel en forudsætning for Ubuntus succes i DK. Eller hvad?

Det kunne være fedt at se brugerfladen komplet oversat i Ubuntu 9.04, ik'? :D Så klarer vi dokumentationen, når vi når til 9.10. ;)


Skal vi så komme i gang!!!

PS: Jeg smider lige et godt link oven i hatten:
http://wiki.dansk-gruppen.dk/index.php/ ... C3%A6ttere
Ubuntu 8.10
IBM Thinkpad R50

Brugeravatar
Christian.Arvai
Admin
Indlæg: 10724
Tilmeldt: 26. apr 2008, 19:27
IRC nickname: Christian_Arvai
Geografisk sted: Holeby - Lolland

Re: Programmer og UI der mangler oversættelse

Indlægaf Christian.Arvai » 6. jan 2009, 07:33

I forbindelse med oversættelserne vil jeg gerne gøre opmærksom på dette indlæg viewtopic.php?f=1&t=4244 skrevet af TLE, hvor han både opfordre folk til at fejlmelde og at deltage som oversættere :wink:
Med venlig hilsen Christian

"We can only see a short distance ahead, but we can see plenty there that needs to be done." -- Alan Turing

elkoger
Indlæg: 155
Tilmeldt: 5. jun 2008, 11:46
Geografisk sted: Odense

Re: Programmer og UI der mangler oversættelse

Indlægaf elkoger » 6. jan 2009, 08:37

Hej sådanUBUNTU

Jeg kunne måske godt lokkes til at prøve :D
Mvh Simon

sådanUBUNTU
Indlæg: 901
Tilmeldt: 18. nov 2007, 00:25
Geografisk sted: Valby

Re: Programmer og UI der mangler oversættelse

Indlægaf sådanUBUNTU » 6. jan 2009, 12:20

Chistian.arvai: Det indlæg har jeg faktisk overset. Kenneth har fungeret som min læremester og mentor ud i oversættelsens ædle kunst :D. Stor respekt til ham og hans store arbejde.

Elkoger: Du skal bare smide en mail på dansk-gruppens mailingliste (www.dansk-gruppen.dk), om hvilke(t) program(mer), du kunne tænke dig at oversætte og så se, om oversættelsen er ledig.

God fornøjelse :)
Ubuntu 8.10
IBM Thinkpad R50

Tilbage til "Lokaliseringen af Ubuntu til dansk"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: [Bot] og 0 gæster