Ubuntu Server- & Desktop Edition i det offentige

Dokumentationsprojekt som skal vise fordelene ved brug af Ubuntu i offentlige institutioner og virksomheder.
Brugeravatar
Jimmyfj
Indlæg: 1679
Tilmeldt: 19. jul 2007, 19:35
Geografisk sted: Nordjylland

Ubuntu Server- & Desktop Edition i det offentige

Indlægaf Jimmyfj » 2. mar 2008, 10:00

Så er det første store skridt hen mod en forenet indsats omkring at få Ubuntu Server & Desktop indført i det offentlige taget. Og du er velkommen til at bidrage med præcis din viden/ekspertise.

Som allerede nævnt i tidligere tråde, så ser vi gerne at folk deltager med en hvis grad af seriøsitet. Vi skal have dette tiltag gennemført i det offentlige, og der bliver nok at lave.

Lad mig med det samme slå fast, at projektet IKKE kun er centreret omkring Nordjylland, men dækker hele Danmark.

I starten, indtil det viser sig nødvendigt at dele projektet yderligere op, består projektet af to hovedgrupper: En Ubuntu Desktop Gruppe, UDG, og en Ubuntu Server Gruppe,USG.

De som ønsker at deltage i projektet kan skrive til mig hvilken gruppe de ønsker at være en del af, og hvilken del af systemet, Desktop hhv. Server, man ønsker at arbejde på at dokumentere fordelene ved. Så vil jeg holde styr på listerne over de enkelte grupper, og hvem, der laver hvad.

Jeg er, naturligvis, åben for forslag, som kan lette styringen af de enkelte grupper. Så hold dig ikke tilbage.

Lad os starte ét sted. Nemlig med Ubuntu GNU/Linux Desktop Edition gruppen.

Her bliver der brug for dokumentation omkring brugen af:

OpenOffice.org - Dette gælder tre hoved-komponenter, Writer, Spreadsheet og Presentation. Her under, at OOo er skabt til at understøtte ODF fil-formatet.
DTP: Her er der brug for dokumentation for brug af Scribus og Skencil som DTP software.
Screem, Bluefish m.m til fremstilling og vedligehold af offentlige hjemmesider.
Mail-clienter. Thunderbird og Evolution bliver fremtidens Mail-clienter i det offentlige.
SAMBA - Som en nødvendig del af et offentligt net. (Det er nok ikke alle som forlader Windows)
PHP5/Mysql/Wordpress - Som en mulighed for at skabe åbenhed/gennemsigtighed i det offentlige. (Hvem sidder bag arbejdsstationens skærm). ((Low priority)
Sikkerheden i Ubuntu GNU/Linux som workstation. Dette emne er meget vigtigt idet det er altafgørende at arbejdsstationen føles sikker at arbejde med.
Antivirus - Hvorfor IKKE antivirus. Denne del har ikke høj prioritet, da det primært er en opgave for systemadministratoren.

Enhver som ønsker at deltage i projektet tilmelder én af ovennævnte undergrupper. Gerne flere, alt efter hvad man føler, man kan overkomme.

En ide, jeg arbejder med, er, at som en del af projektet, kan vi skabe et net, gennem hvilket vi kan demonstrere Ubuntus styrker for de mennesker, som skal køre systemet i det daglige. Her tænker jeg, at vi har en central server, som jeg gerne stiller til rådighed. Vi KOMMER til at skulle stille noget demonstration op, så interesserede politikere/systemadministratorer kan se, hvad det er vi har at byde på. Og når den tid kommer vil det være rart at vi har et fuldt funktionsdygtigt net, vi bare kan stille op, som der er brug for det. Her appelerer jeg mere til admins om at melde sig på banen.

Har vi et LAMP system, med tilhørende workstations opstillet og klar til brug ved fremtidige demonstrationer, vil vores mission blive langt lettere. En server, tilkoblet en række workstations, som politikerne kan sidde ved, stationære som bærbare, fortæller langt mere end tusind ord. Og Danmark er ikke så stort, at vi skal flyve for at gennemføre en demo.

Men lad os start op med at få skabt de grupper, som skal arbejde med de listede programmer. Og mens I tænker over, hvilke(n) gruppe i ønsker at deltage i klargør jeg en Ubuntu 6.06 LTS LAMP server så vi har noget at starte ud fra rent fysisk. Det bliver en AMD64 3000+ Server med 1 GB RAM og 160 GB disk, kan udviddes efter behov. Så lad mig høre fra dig.
"OM 100 ÅR ER ALTING GLEMT !"


Ubuntu - Dev-ed.
Linux User # 448500

Tilbage til "Ubuntu i det offentlige"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: [Crawler] og 0 gæster