IMAP med OAuth i Evolution?

Søger du et bestemt program? Mangler du et alternativ til dit Windowsprogram? Program-spørgsmål kan stilles her.
marie@idiomatic
Indlæg: 334
Tilmeldt: 13. nov 2008, 22:11
IRC nickname: marie

Re: IMAP med OAuth i Evolution?

Indlægaf marie@idiomatic » 10. dec 2020, 08:24

Tusind tak for detaljeret svar, Anders!

Hm ... måske kunne jeg spørge hos MM-Vision om de kan overtales til at sætte en Ryzen i i stedet for. De kan nemlig stadig nå at levere inden jul, og det kan PCSpecialist ikke, kan jeg se.

Det kunne selvfølgelig være rart med noget pladsbesparende, men ordet "mini-pc" gør mig umiddelbart lidt skeptisk: Er det vitterlig KUN kabinetstørrelsen der er mindre, eller er den heller ikke lige så kraftig/holdbar/... som en større? Det må næsten være sværere at køle den ordentligt?

Hvis jeg får en bedre maskine (til mit formål) ved at købe hos PC-specialisten uden at det bliver dyrere af den grund, vil jeg lige overveje om jeg tror jeg kan nå det hele selv om den så først kommer i januar.

Men jeg tror også lige jeg prøver at ringe til MM-Vision og høre om jeg kan få særbehandling. Det lader jo til at de faktisk har Ryzen i sortimentet også, siden de også har en maskine hvor den sidder i som standard.

AJenbo
Admin
Indlæg: 20860
Tilmeldt: 15. nov 2009, 15:04
IRC nickname: AJenbo
Geografisk sted: Vanløse, København

Re: IMAP med OAuth i Evolution?

Indlægaf AJenbo » 10. dec 2020, 11:19

Ellers er jeg sikker på du kan få det hos Føniks, de kan levere AMD Ryzen 7 3700X inden for en uge og inden for dit budget.

Du kan se ydelsen for 4800U sammenlignet med de 2 andre CPU'er her:
https://nanoreview.net/en/cpu-compare/i ... en-7-4800u
https://nanoreview.net/en/cpu-compare/i ... en-7-4800u

Køling er ofte bedre tilpasset, og U CPUer udvikler mindre varme end de normale, og dermed larmer kølerne også mindre.

marie@idiomatic
Indlæg: 334
Tilmeldt: 13. nov 2008, 22:11
IRC nickname: marie

Re: IMAP med OAuth i Evolution?

Indlægaf marie@idiomatic » 10. dec 2020, 12:30

AJenbo skrev:Ellers er jeg sikker på du kan få det hos Føniks, de kan levere AMD Ryzen 7 3700X inden for en uge og inden for dit budget.

Tak for tippet. Jeg undersøger lige mulighederne.

AJenbo skrev:Du kan se ydelsen for 4800U sammenlignet med de 2 andre CPU'er her:
https://nanoreview.net/en/cpu-compare/i ... en-7-4800u
https://nanoreview.net/en/cpu-compare/i ... en-7-4800u

Hvis jeg forstår sammenligningerne rigtigt, lyder det som om AMD Ryzen 7 3700X er klart at foretrække frem for 4800U. Den eneste parameter hvor den sidste er bedre, er vist strømforbruget? intel-processoren scorer også generelt bedre end 4800U. Men 4800U står så også som laptop-CPU ... men det er så måske fordi den netop sidder i en kompakt maskine.

AJenbo skrev:Køling er ofte bedre tilpasset, og U CPUer udvikler mindre varme end de normale, og dermed larmer kølerne også mindre.

OK. I min konfiguration af Vision-maskinen har jeg tilvalgt "silent CPU upgrade" og håber at det er tilstrækkeligt til at det ikke larmer for meget.

Nå, men jeg prøver lige at ringe lidt rundt ...

marie@idiomatic
Indlæg: 334
Tilmeldt: 13. nov 2008, 22:11
IRC nickname: marie

Re: IMAP med OAuth i Evolution?

Indlægaf marie@idiomatic » 10. dec 2020, 13:20

Nå, hos MM-Vision synes de at jeg i så fald hellere skal vælge den her, bare med et billigere grafikkort:
https://www.mm-vision.dk/visiongaming/Ryzen-Plus-gamer-stationaer
Men det bliver vist alligevel for dyrt - det er vel trods alt begrænset hvor meget man kan spare på at skifte grafikkortet ud.

AMD Ryzen 7 3700X havde de for øvrigt slet ikke, sagde han - kun 7 5800X. Det er nok derfor det er så meget dyrere (blandt andet, for der er selvfølgelig også opgraderet på næsten alle de andre komponenter).

Nå, prøver lige Føniks også.

uniqorn
Indlæg: 87
Tilmeldt: 10. feb 2020, 12:31
Geografisk sted: Hinsidan

Re: IMAP med OAuth i Evolution?

Indlægaf uniqorn » 10. dec 2020, 14:11

Ja, det gælder om at vide hvad man går efter, da det at købe computer ellers kan være en jungle.

marie@idiomatic skrev: ... De kan nemlig stadig nå at levere inden jul, og det kan PCSpecialist ikke, kan jeg se.


Så må man jo håbe på de ikke sætter den på udsalg 2. juledag? :)

marie@idiomatic skrev:Det kunne selvfølgelig være rart med noget pladsbesparende, men ordet "mini-pc" gør mig umiddelbart lidt skeptisk: Er det vitterlig KUN kabinetstørrelsen der er mindre, eller er den heller ikke lige så kraftig/holdbar/... som en større? Det må næsten være sværere at køle den ordentligt?


Spørgsmålet er snarere hvad dine behov er. Eftersom du har givet eksempler på både gamer og office computere, så kan det være svært at gennemskue dine behov. Gamer betyder som oftest "dyr" og office (eller home) betyder priser, hvor de fleste kan være med.

Mini-pc'er er så små at de kan monteres på bagsiden af skærmen (som oftest følger der et beslag med som passer), og så længe de sidder dér (eller ligger på skrivebordet o.lign.) så er de skam holdbare. ;) De kommer uden kølere, så dér røg profsgaming, men er ellers lydløse og ganske udmærkede til mere almindelig brug (office). Er man lidt fingerfærdig kommer de endda som barebones, hvor man selv konfigurerer hardwaren efter egne ønsker.

Jeg har selv et arrangement med to Gigabyte Brix mini-pc'ere, den ene med Ubuntu forinstalleret og den anden med Windows, og de deler en skærm, hvor jeg skifter mellem de to computere (kører så lidt som muligt på Windows).
Senest rettet af uniqorn 10. dec 2020, 22:37, rettet i alt 1 gang.

AJenbo
Admin
Indlæg: 20860
Tilmeldt: 15. nov 2009, 15:04
IRC nickname: AJenbo
Geografisk sted: Vanløse, København

Re: IMAP med OAuth i Evolution?

Indlægaf AJenbo » 10. dec 2020, 17:42

Det billigste grafikkort MM-vision har er et GeForce GT 1030. Det er 3150,- billigere end det der er i den maskine du linkede til så det ville bringe prisen ned på 8544,-

5600X er så også 20% kraftigere end i5-10700 og grafikkortet er stadig kraftigere end de øvrige maskiner, så det er ikke fordi du ikke får noget for pengene men om du har lyst til at betale de ekstra må være op til dig.

marie@idiomatic
Indlæg: 334
Tilmeldt: 13. nov 2008, 22:11
IRC nickname: marie

Re: IMAP med OAuth i Evolution?

Indlægaf marie@idiomatic » 11. dec 2020, 14:26

AJenbo skrev:Det billigste grafikkort MM-vision har er et GeForce GT 1030. Det er 3150,- billigere end det der er i den maskine du linkede til så det ville bringe prisen ned på 8544,-

5600X er så også 20% kraftigere end i5-10700 og grafikkortet er stadig kraftigere end de øvrige maskiner, så det er ikke fordi du ikke får noget for pengene men om du har lyst til at betale de ekstra må være op til dig.

Det er ikke 5 5600X jeg kigger på, men 7 5800X. For det var da en Ryzen 7-processor du foreslog, ikke?

Men bortset fra dét passer dit regnestykke på grafikkortet selvfølgelig alligevel, og der er mere at spare end jeg troede.

marie@idiomatic
Indlæg: 334
Tilmeldt: 13. nov 2008, 22:11
IRC nickname: marie

Re: IMAP med OAuth i Evolution?

Indlægaf marie@idiomatic » 11. dec 2020, 14:34

uniqorn skrev:Ja, det gælder om at vide hvad man går efter, da det at købe computer ellers kan være en jungle.

Ja, sådan oplever jeg det også. Jeg har brug for en kontormaskine, men en lidt speciel én af slagsen fordi jeg vil køre Windows 10 i VirtualBox inde i en Ubuntu-installation. Og den virtuelle maskine skal have 16 GB RAM, derfor skal jeg mindst op i 32 GB RAM. Og så have en processor der kan håndtere at jeg kører programmer i Windows og Ubuntu samtidig. Så mit behov er nok lidt atypisk og svært at definere. Men de sidste mange gange jeg har købt computer, er jeg kommet til at underdimensionere, har det vist sig. Det kører fint i starten, men efter et år eller to begynder det allerede at blive langsomt. Så jeg hælder lidt imod at risikere at overdimensionere for at være på den sikre side.

uniqorn skrev:
marie@idiomatic skrev: ... De kan nemlig stadig nå at levere inden jul, og det kan PCSpecialist ikke, kan jeg se.


Så må man jo håbe på de ikke sætter den på udsalg 2. juledag? :)

Ja, det er jo lige dét. Ah, decisions :? Jeg ville bare gerne have den før jul fordi jeg så kunne nå at sætte alting op i juleferien. I januar forventer jeg nemlig at få travlt igen ... Men december er selvfølgelig et råddent tidspunkt at købe ting på. Suk :)

uniqorn
Indlæg: 87
Tilmeldt: 10. feb 2020, 12:31
Geografisk sted: Hinsidan

Re: IMAP med OAuth i Evolution?

Indlægaf uniqorn » 11. dec 2020, 15:07

marie@idiomatic skrev:
uniqorn skrev:Ja, det gælder om at vide hvad man går efter, da det at købe computer ellers kan være en jungle.

Ja, sådan oplever jeg det også. Jeg har brug for en kontormaskine, men en lidt speciel én af slagsen fordi jeg vil køre Windows 10 i VirtualBox inde i en Ubuntu-installation. Og den virtuelle maskine skal have 16 GB RAM, derfor skal jeg mindst op i 32 GB RAM. Og så have en processor der kan håndtere at jeg kører programmer i Windows og Ubuntu samtidig. Så mit behov er nok lidt atypisk og svært at definere. Men de sidste mange gange jeg har købt computer, er jeg kommet til at underdimensionere, har det vist sig. Det kører fint i starten, men efter et år eller to begynder det allerede at blive langsomt. Så jeg hælder lidt imod at risikere at overdimensionere for at være på den sikre side.


Okay, det gav jo lidt indblik. 32 GB RAM sætter niveauet, så vi kommer lidt op i pris uanset.

Måske ikke ligefrem noget for dig, men jeg vil lige slå et slag for computere med forinstalleret Linux. Så har du også mulighed for at se prislejet rundt omkring i Verden. Linux Preloaded er en samling af links til forhandlere af computere med Linux forinstalleret. Jeg har handlet med bl.a. Ixsoft i Tyskland, og det gode ved dem er de tager PayPal (samt andre betalingsløsninger). Med PayPal kan man holde butikken i kort snor i tilfælde af det slingrer lidt i valsen. Jeg har dog kun haft gode oplevelser med Ixsoft, de er fleksible og de taler også engelsk. Hvis du ikke bryder dig om at handle udenlands med den slags, så bare spring over. :)

marie@idiomatic
Indlæg: 334
Tilmeldt: 13. nov 2008, 22:11
IRC nickname: marie

Re: IMAP med OAuth i Evolution?

Indlægaf marie@idiomatic » 11. dec 2020, 15:18

Det lyder da interessant. Det må jeg hellere lige kigge på, selv om det måske er lidt sent hvis jeg gerne vil have den før jul. Men jeg kigger lige! Men når du nævner prislejet, er det så fordi det er væsentligt billigere at købe fx i Tyskland? For det ville da være skønt hvis jeg kan få mere for de samme penge.

uniqorn
Indlæg: 87
Tilmeldt: 10. feb 2020, 12:31
Geografisk sted: Hinsidan

Re: IMAP med OAuth i Evolution?

Indlægaf uniqorn » 11. dec 2020, 15:28

marie@idiomatic skrev:Det lyder da interessant. Det må jeg hellere lige kigge på, selv om det måske er lidt sent hvis jeg gerne vil have den før jul. Men jeg kigger lige! Men når du nævner prislejet, er det så fordi det er væsentligt billigere at købe fx i Tyskland? For det ville da være skønt hvis jeg kan få mere for de samme penge.


I Danmark får man som oftest pakkeløsninger, hvor det f.eks. hos Ixsoft er muligt at sammensætte lige præcis det man har behov for (f.eks. 32 GB RAM) og alligevel ende med en computer der er billigere end i Danmark. Jeg har ikke selv sammenlignet med Danmark da jeg bor i Sverige. Sammenlignet med Sverige er det væsentligt billigere i Tyskland end at købe nøjagtig det samme i Sverige.

I øvrigt, undgå forhandlere i Storbritannien, da det kan risikere at blive kaotisk på grund af Brexit.

marie@idiomatic
Indlæg: 334
Tilmeldt: 13. nov 2008, 22:11
IRC nickname: marie

Re: IMAP med OAuth i Evolution?

Indlægaf marie@idiomatic » 11. dec 2020, 16:28

Det ser altså vældig interessant ud - kigger på den her side:
https://www.tuxedocomputers.com/de/Linux-Hardware/Linux-Computer-/-PCs/AMD.tuxedo
Men jeg får vist ikke bestilt i dag alligevel, så ... nu er det jo forfra med at finde ud af hvad der helt præcis skal sættes i, og hvad der kan passe sammen. Men det ser ud til at jeg virkelig kan få en væsentlig bedre maskine for pengene ved at købe i Tyskland, og hvis Ubuntu så er præinstalleret, skal jeg jo ikke selv bruge tid på dét. Tusind tak for tippet!

uniqorn
Indlæg: 87
Tilmeldt: 10. feb 2020, 12:31
Geografisk sted: Hinsidan

Re: IMAP med OAuth i Evolution?

Indlægaf uniqorn » 11. dec 2020, 16:32

marie@idiomatic skrev:Men det ser ud til at jeg virkelig kan få en væsentlig bedre maskine for pengene ved at købe i Tyskland, og hvis Ubuntu så er præinstalleret, skal jeg jo ikke selv bruge tid på dét. Tusind tak for tippet!


Når Ubuntu er præinstalleret så ved du også at hardwaren kan køre med Ubuntu. Og det var så lidt. :D

AJenbo
Admin
Indlæg: 20860
Tilmeldt: 15. nov 2009, 15:04
IRC nickname: AJenbo
Geografisk sted: Vanløse, København

Re: IMAP med OAuth i Evolution?

Indlægaf AJenbo » 11. dec 2020, 16:41

marie@idiomatic skrev:
AJenbo skrev:Det billigste grafikkort MM-vision har er et GeForce GT 1030. Det er 3150,- billigere end det der er i den maskine du linkede til så det ville bringe prisen ned på 8544,-

5600X er så også 20% kraftigere end i5-10700 og grafikkortet er stadig kraftigere end de øvrige maskiner, så det er ikke fordi du ikke får noget for pengene men om du har lyst til at betale de ekstra må være op til dig.

Det er ikke 5 5600X jeg kigger på, men 7 5800X. For det var da en Ryzen 7-processor du foreslog, ikke?

Men bortset fra dét passer dit regnestykke på grafikkortet selvfølgelig alligevel, og der er mere at spare end jeg troede.

Næ den hade jeg ikke nævnt, men den er da også fin, ca. 25% hurtigere end i7-10700, der er bare mange steder der ikke kan levere 5xxx serien før januar.

marie@idiomatic
Indlæg: 334
Tilmeldt: 13. nov 2008, 22:11
IRC nickname: marie

Re: IMAP med OAuth i Evolution?

Indlægaf marie@idiomatic » 11. dec 2020, 23:00

marie@idiomatic skrev:Det ser altså vældig interessant ud - kigger på den her side:
https://www.tuxedocomputers.com/de/Linux-Hardware/Linux-Computer-/-PCs/AMD.tuxedo

Nå, nu har jeg hos Tuxedo i Tyskland forsøgt at konfigurere noget der ligner den Ryzen-maskine jeg kunne få hos MM-Vision, og det bliver - til min store fortrydelse - faktisk væsentligt dyrere! Dog skal det lige siges at jeg tilsyneladende ikke kan få lov til at pille grafikkortet ud når jeg konfigurerer maskinen hos Tuxedo på deres hjemmeside. Der ville jo nok være noget at spare dér. Dog næppe lige så meget som hos MM-Vision, for det er vist ikke et helt så avanceret grafikkort Tuxedo sætter i som standard. Men jeg har skrevet til dem og spurgt om det kan pilles ud, og så må vi se.

Fordelen er selvfølgelig at de installerer det hele for mig - de tilbyder endda også at installere Windows i VirtualBox! - men at betale 2.000 kr. ekstra for dét er måske alligevel i overkanten når jeg nu i princippet godt kan selv (med jeres hjælp, i hvert fald).

Nå, men nu var det jo heller ikke Tuxedo jeg blev foreslået at kigge på, men derimod Ixsoft, så måske skulle jeg lige kigge hos dem også. Selv om jeg er ved at være godt træt i hovedet af alle de sammenligninger :)

Tilbage til "Programmer i Ubuntu"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: [Bot] og 0 gæster