Mine erfaringer med Ubuntu har nu ikke fra starten været helt så gode, som andre har kunnet beskrive. For det første har jeg et ati x1400 grafikkort, og jeg kom med fra Feisty Fawn, hvilket betød, at jeg måtte skrive kommandoer ( det var sgu skræmmende på det tidspunkt!) for bare at installere midleretidige drivere og starte konfigureringsprogrammet til X - det var vel at mærke inden jeg kunne gøre noget som helst andet. Det forekom mig på det tidspunkt underligt, da der jo ingen problemer havde været med live-cd'en. Da jeg nåede over det bump, ville Ubuntu i det mindste boote med et GUI.
Jeg tænkte ikke videre over, om det at installere på en ekstern harddisk skulle kunne give probs, men da jeg fjernede denne, ville min PC ikke boote sin oprindelige xp-installation. Det viste sig, at grubs konfigurationsfiler nu lå på den eksterne harddisk, og jeg måtte igennem endnu en hurdle for at installere grub på den interne harddisk og få alt til at pege den rigtige vej igen... Det ville have været rart med en advarsel herom.
Nu virker mit system ordentligt, og det er jeg glad for. Men jeg er også klar over, at for hvert nyt program, jeg gerne vil bruge, ligger 10 uopdagede problemer, jeg først bliver nødt til at løse. Sådan synes jeg altid, det er, når man vil prøve noget nyt i Ubuntu.
Når det er sagt, er jeg virkeligt glad for min Ubuntu installation. Der er mange ting, jeg er blevet utroligt positivt overrakset over. Rigtigt mange ting virkede med det samme, da jeg installerede. -Men helt overordnet set: At sige, at Ubuntu 'bare virker' ville for mig være en grotesk overdrivelse. Så sent som i går måtte jeg rekonfigurere X efter at have installeret de ustabile plugins til Compiz (åh Gud; bare arbejdet med at få OpenGL support...), og godt nok var jeg advaret om, at de netop var
ustabile, men jeg havde sgu ikke regnet med, at de ville knække min pc's boot-sekvens.
Jeg tænker tit, at Ubuntu, og Linux generelt, minder mig lidt om en MMORPG - man kan hele tiden stige lidt i 'level', men for hvert nyt tiltag, åbner der sig en masse uventede 'udfordringer'. Din character er din desktop, det er vel også derfor, man bliver så stolt af den. Min yndligsting er sguda at vise folk mit skrivebord

Er der nogen, der følger den tanke?