Få klassisk Gnome skrivebord og/eller menu tilbage i 11.10

Har du en guide til en funktion eller et program? Har du tips og trick, som du gerne vil dele med andre? Post dem her.
bimsebasse
Indlæg: 296
Tilmeldt: 11. okt 2010, 16:25

Få klassisk Gnome skrivebord og/eller menu tilbage i 11.10

Indlægaf bimsebasse » 17. okt 2011, 03:51

Unity er ikke alles kop te men der er stadig en bagdør på klem i 11.10 til at få (næsten) den klassiske opsætning tilbage, og det tager blot et minut og en genstart.

Klassisk Gnome

1: Åbn en terminal og skriv

Kode: Vælg alt

sudo apt-get install gnome-panel

Svar ja til at installere de afhængige pakker.
Billede

2: Genstart når tingene er færdiginstallerede (sørg for du ikke er sat til at logge ind automatisk, for så logger du ind i Unity igen). I den nye pæne login-skærm klikker du på tandhjulet ud for dit brugernavn og vælger "Gnome classic"
Billede

Resultatet ser velkendt ud:
Billede

NB: Hvor du i 11.04 fik muligheden for at vende tilbage til det faktiske klassiske gnome-skrivebordsmiljø, så er det der sker i 11.10 at du får en simuleret klassisk gnome-oplevelse, altså en efterligning og ikke den ægte vare. Denne bagdør tilbage til en uigenkaldeligt tabt fortid er af gode grunde lidt forsømt af gnome-folket designmæssigt, det er rent venstrehåndsarbejde i indikatorfeltet oppe i højre hjørne, ikke ens afstand mellem elementerne, ser lidt sjusket og halvfærdigt ud det hele, men det er altså så tæt på man kommer i 11.10.

Klassisk Menu
Hvis det eneste du savner i Unity er den klassiske menu, så kan du installere en uofficiel menu-indikator.

1: Åbn en terminal og skriv:

Kode: Vælg alt

sudo add-apt-repository ppa:diesch/testing
sudo apt-get update && sudo apt-get install classicmenu-indicator


2: Log ud og ind af din Unity-session, eller genstart.

Resultat:
Billede

NB: Der er tale om en ikke helt færdigudviklet uofficiel indikator, og som sådan er metoden ikke uden risici, men det virkede i hvert fald gnidningsfrit på min maskine. Indikatoren kan ikke flyttes et andet sted hen i panelet, den kommer til at sidde og blive siddende hvor den sidder i skærmbilledet.

Jeg synes nu Unity's "menu" er ligeså nem at bruge efter lidt tilvænning. Tryk windowsknappen+a for at åbne app-lensen, vælg "filter results" for at få underkategorierne frem (det behøver du ikke gøre hver gang, den bliver fremme når først den er valgt) - sværere er det ikke! Og det er ligeså hurtigt som det var i det gamle gnome at køre musen op i hjørnet, klikke menuen frem og finde en underkategori og sit program - og ser ovenikøbet meget mere fancy ud :)

Billede

Tilbage til "Guides og HowTo's"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: [Bot] og 0 gæster